Stifter og adm. direktør i Saxo Bank, Kim Fournais, er blandt Danmarks rigeste. Han går nu i kødet på præmissen for Danmarks velstand, som han mener er forfejlet. Vi taler for meget om, hvordan vi skal bruge pengene, og for lidt om, hvordan vi skal tjene dem.

Interviewet er bragt i samarbejde med Berlingske og skrevet af Sebastian Persson. Billederne er taget af Thomas Lekfeldt.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

Kim Fournais kalder på et opgør med det, han mener er en forfejlet præmis for samfundets velstand og rigdom.

Nok elsker han det »skønne, dejlige kongerige«. Danmark er langt fremme, påpeger han. Vi lever i et rigt samfund og lægger land til store, traditionsrige virksomheder.

Men der er et problem, lyder hans advarsel:

»Vi glemmer, at vi konstant skal forbedre os for at blive ved med at have det liv, vi har nu. Vores privilegerede liv er ikke en folkeret, og der er ingen af os, der er født med retten til evig velstand. Lige nu har vi ingen vækst, mens det andre steder i verden går hurtigere og hurtigere,« siger Kim Fournais, der er stifter og adm. direktør i Saxo Bank.

Konkret taler han om en manglende aktiekultur, der samtidig understøtter bedre rammevilkår og betingelser for at kunne bygge og drive store virksomheder i Danmark.

»Vi burde heppe på virksomheder, som vi hepper på fodboldhold. Det er erhvervslivet, der løser vores problemer og opfylder vores behov. Virksomhederne betaler en høj skat, skaber arbejdspladser og er dermed en forudsætning for velfærdssamfundet.«

Kim Fournais selv er endnu en gang at finde på Berlingskes liste over Danmarks 100 rigeste, hvor han med en anslået formue på 2,9 mia. kr. indtager pladsen som nummer 49. Han er kendt for at have startet Saxo Bank sammen med Lars Seier Christensen i 1992. Siden solgte Seier sin andel fra, mens Fournais fortsat står i spidsen for investeringsbanken.

Saxo Bank er i dag blandt landets største banker med indtægter for 4,6 mia. kr. i 2019. Ved siden af har Kim Fournais ofte været fremtrædende med sine liberale holdninger, ligesom Saxo Bank i flere år støttede partiet Liberal Alliance økonomisk, mens Fournais også selv sidder i centerrådet hos den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

Derfor kommer det heller ikke som en overraskelse, at Kim Fournais er kritisk over for eksempelvis højere skatter. Han har grundlæggende svært ved at forstå logikken i måden, man anvender skatter på i Danmark.

»Vi ved, at højere skattesatser har en effekt. Når vi gerne vil have færre til at ryge, så hæver vi skatter og afgifter på cigaretter, og derfor er det modstridende, at man også vil hæve skatten på aktieindkomster og har topskat, fordi vi vil jo gerne have folk til at investere og arbejde hårdt,« siger han bl.a. med henvisning til regeringens ønske om at hæve aktieindkomstbeskatningen fra 42 til 45 pct., hvis beløbet overskrider en vis grænse, for at finansiere retten til tidligere pension.

Regeringens ønske endte som bekendt ikke med at blive opfyldt, men signalet i udspillet undrer Kim Fournais:

»Det giver ikke mening, at man bruger samme logik til to ting, hvor man vil have forskellige resultater.«

Den gamle garde

For nylig præsenterede Berlingske den årlige liste over Danmarks 1.000 største virksomheder. Listen tegner et tydeligt billede af, at landets store virksomheder er gamle, og kun ganske få virksomheder fra dette årtusinde blander sig blandt de største.

Saxo Bank er en af de virksomheder, som har taget milliardrejsen i nyere tid, og derfor peger Kim Fournais på, at det »selvfølgelig« fortsat kan lade sig gøre at skabe store forretningseventyr i Danmark.

»Der er fortsat rigtig mange uløste problemstillinger i samfundet, der spænder bredt fra klima til sygdomme, og derfor er der også mange områder for virksomheder at tage fat på. Når der er et stort problem, så er der automatisk også et stort potentiale og muligheder i at løse det, og det kan føre til en milliardforretning,« siger han, og understreger, at der også kan være tale om at opfylde nogle behov, som ikke nødvendigvis betegnes som problematiske for eksempel med luksusvarer.

Hvorfor ser vi så ikke flere nye, store virksomheder?

»For det første er det selvfølgelig ikke nemt at lave en stor og succesfuld virksomhed. Og så er der rammevilkårene og betingelserne, som i min optik ikke er gode nok. Det er meget nemt at sidde og tale om, hvad virksomhederne skal gøre, men det er svært at udføre. Der er meget mere friktion, end der burde være,« siger Kim Fournais.

Kim Fournais mener, at der er en politisk barriere i Danmark. Politikerne vil gerne have virksomheder, som kan være med til at finansiere velfærden, men bruger for meget tid på at tale om, hvordan pengene skal bruges, og for lidt tid på at tale om, hvad det kræver at starte virksomhed og bygge den op, lyder skudsmålet.

Også den offentlige debat og medierne spiller en rolle, mener han:

»Når folk klarer det godt med deres virksomhed, skriver selv borgerlige medier, at vedkommende scorer kassen. Der er ikke en ærlig forståelse for, at det rent faktisk er meget svært og hårdt at lave en virksomhed, der kan løbe rundt.«

Kim Fournais bruger begrebet »win-win« gentagende gange. Det er »win-win« for samfundet og virksomhederne, at forholdene for erhvervslivet er gode, så virksomhederne kan understøtte samfundet. Det er »win-win«, at virksomhederne kan tjene penge på at løse problemer eller opfylde behov for kunder, og sådan bliver han ved.

»Der er rigtig mange mennesker, som er gode til at identificere problemer og muligheder. Men der er ikke så mange, som kommer med deciderede løsninger og eksekverer på dem, og derfor sætter vi en ære i at fostre en kultur i Saxo Bank, hvor man fokuserer på løsningerne,« siger han.

Kim Fournais henviser til sin ø.

For godt 15 år siden købte han Vejrø nord for Lolland, som han siden har postet store millionbeløb i. Den 2,6 kilometer lange ø, der er er 700 meter på sit bredeste punkt, tjener bl.a. det formål at bevise, at der er masser af muligheder for at lave gode løsninger, forklarer han.

»Jeg synes, der er brug for nogen i verden, som viser, at det godt kan lade sig gøre at fjerne 100 ton affald, leve af bæredygtig energi, lave landbrug på en ny måde og producere ordentlige fødevarer selv. I dag er øen i fuldstændig balance med sig selv og i stand til at køre rundt uden negativ indflydelse på omverdenen.«

Siden Fournais overtog øen, har selskabet bag givet et samlet underskud efter skat på 264,3 mio. kr.

En del af forklaringen på, hvorfor der ikke er flere nye, store virksomheder i Danmark kan skyldes den danske ydmyghed og jantelov, som adskiller sig markant fra eksempelvis det amerikanske mindset, har flere påpeget tidligere.

At købe og reformere en 155 hektar stor ø, kræver store tanker.

Hvor meget motivation er der i selve det at skabe noget stort?

»Vi vil alle sammen gerne have succes med det, vi laver. Derfor skal man både tænke og drømme stort, men det er ikke sådan, at man bliver så smart, at man kan undvære hovedet. Man skal også være både ydmyg og lidt paranoid hver dag, for vi lever i en verden, hvor tingene ændrer sig hurtigt,« siger Kim Fournais og tilføjer:

»Der er måske nogen, som tænker stort, der bliver skræmt væk fra Danmark på grund af skatten. Folk siger altid, at jeg bare vil have lavere skattetryk. Jeg plejer at sige, at jeg bor i Danmark, fordi jeg rent faktisk har råd til det, men det er ikke alle, som vurderer det, og det er ærgerligt, hvis folk flytter ud af den grund.«

Coronavirussens tænder

Aktuelt viser coronavirussen igen tænder med stigende smittetal og dertilhørende restriktioner, som gradvist håndteres og præsenteres af den socialdemokratiske regering, der til gengæld belønnes af vælgerne med stor opbakning i meningsmålingerne.

Nogle vil argumentere for, at det er velfærdssamfundet og de høje skatter, der har gjort det muligt at håndtere krisen, som regeringen har gjort, og som trods alt har resulteret i, at Danmark er kommet godt igennem første bølge sammenlignet med andre lande?

»Jeg tror, at meningsmålingerne ser fine ud for Socialdemokratiet, fordi det er en emotionel debat. Det brede samfundsperspektiv står lige nu bag agendaen om, at vi skal bekæmpe coronavirussen. Det er selvfølgelig tragisk, at der er mere end 600 personer, der er døde af virussen, men man er nødt til også at kigge på, at folk dør af alle mulige andre ting også.«

»Hvis man lavede samme indsats for kræftsyge eller andre sygdomme, så kunne man givetvis redde mange flere liv. Vi er langt i Danmark, og den velstand vi har i dag, har vi bygget op over mange år gennem bl.a. nogle store virksomheder, men samtidig er der rigtig mange år siden, at der er skabt en virksomhed med mere end 1.000 arbejdsplads herhjemme, og derfor skal vi passe på,« siger Kim Fournais.

Han frygter coronakrisens efterspil. Den nuværende situation minder mest af alt om at tisse i bukserne for at holde sig varm, mener han – og derfor mangler der nogle strukturelle forandringer, som sikrer vækst og velstand fremover, lyder opfordringen.

»Der bliver brugt flere penge, end vi har, og det er ikke langtidsholdbart. Fremtiden sikres gennem nye virksomheder og iværksætteri. Det bliver ikke statslige selskaber eller kommuner, som trækker os ud af krisen, og derfor bør man fremme en iværksætter- og aktiekultur, for ellers får vi et samfund, hvor ingen hverken tør, vil eller gør noget, og så begynder det hele at implodere.«

Saxo Bank selv præsenterede i august et »vildt tilfredsstillende« halvårsregnskab med et overskud på 529 mio. kr., mens der i årets første seks måneder er kommet over 80.000 nye direkte kunder til i forretningen.

Alligevel har Kim Fournais i gentagne debatindlæg udtrykt bekymring for situationen og har bl.a. advaret mod negative renter.

»Lige nu bliver der gjort regning uden vært. Der bliver påført nogle konsekvenser på grund af coronakrisen, som bliver reflekteret videre på den generation, der skal betale det her tilbage i skat. Det er en regning, som jeg ikke tror, at folk forstår.«

Løsningen ifølge Kim Fournais?

Vækst.

»Problemet er, at jeg ikke kan se, hvor væksten skal komme fra. Der er for meget friktion og for meget administration i systemet. Jeg sidder tilbage med en følelse af, at man politisk ikke ønsker, at de rige skal blive rigere. Men det er ikke det, det handler om. Systemet skal jo fungere sådan, at når folk har opsparede midler i overskud, skal det kanaliseres over i folk, som gerne vil starte virksomheder,« siger han, igen med henvisning til den manglende aktiekultur i Danmark.

»Hvis man udskammer det at investere i virksomheder ved at beskatte det højere, så udskammer man også selve det at starte og opbygge virksomheder, og det er en modsætning, som vi er nødt til at italesætte. Vi accepterer bare præmissen om den måde, vi taler om det på, og det synes jeg, vi skal lave om. Præmissen er forkert i mange tilfælde.«

Hvad skal præmissen være?

»At det er win-win for alle, at virksomhederne vokser sig store ved at folk investerer i dem. Og hvis man regulerer, så skal det være for at beskytte nogen, ellers er der ingen grund til det.«