Der er fint besøg i København i disse dage. Endnu engang danner hovedstaden rammen om stor designopmærksomhed. Den verdenskendte skuespiller Kelly Rutherford, bedst kendt for sin rolle som Lily van der Woodsen i tv-serien Gossip Girl, er nemlig i byen.

Det anerkendte danske designbrand August Sandgren lancerer en eksklusiv kollektion i samarbejde med skuespilleren Kelly Rutherford.

Bag det danske brand står Pia Kirkeskov Andersen, som vi tidligere har haft med som “Ugens Creator” (se artikel længere nede).

Men i dag skal det handle om den kommende kollektion. Kelly Rutherford træder nemlig for første gang ind i interiørets verden med dette samarbejde.


....Særligt tilhørsforhold til Danmark

Kelly Rutherford
Kelly Rutherford

Fra arrangementet i København: Kelly Rutherford bliver her interviewet af Cecilie Ingdal fra Elle Danmark.
Helt til højre er det Pia Kirkeskov Andersen, som ejer August Sandgren.


Med en stor forkærlighed for og et særligt tilhørsforhold til Danmark, som stammer fra hendes danske aner, var valget af samarbejdspartner oplagt. August Sandgren, kendt for sine luksuriøse objekter og rige danske designhistorie, var derfor det naturlige valg, fortalte begge parter til dagens præsentation på Designmuseum Danmark i Bredgade.

Kollektionen består af en række af August Sandgrens signaturobjekter, genfortolket i nye tekstiler og læderfarver, nøje udvalgt af Rutherford. Blandt højdepunkterne i kollektionen er den nye Jewelbox Travel, en elegant og praktisk smykkeæske designet til at imødekomme behovene hos rejsende som Rutherford selv, der efterspurgte en smuk løsning til opbevaring af sine smykker på farten.

Rutherford har i sin søgen efter det perfekte tekstil valgt et fra det anerkendte danske væveri Kjellerup. Væveriets skandinaviske luksustekstiler, der kombinerer kvalitet, æstetik og holdbarhed, harmonerer med August Sandgrens fokus på funktionel æstetik.

Jewelbox Travel er inspireret af et af August Sandgrens mest populære produkter, Jewelbox, som nu er blevet genfortolket for dem, der værdsætter både elegance og funktionalitet i deres rejseaccessories. Denne alsidige æske er ideel til både lange rejser, weekendophold eller som midlertidig opbevaring i sportstasken. Jewelbox Travel fås naturligvis også i det udsøgte tekstil fra Kjellerup Væveri, der bringer et strejf af dansk håndværk med på rejsen.


Den fulde kollektion som består af fem objekter i fire tekstilfarver; Box (medium), Jewelbox, Jewelbox Travel, Notebook og Keyhanger (mørkeblå, mørkebrun, oliven, lyseblå) lanceres i dag d. 5. september hvor Kelly Rutherford besøgte København og vil være tilgængelig online på August Sandgrens webshop fra den 1. oktober.


Smugkig på kollektionen her

August Sandgren
Kelly Rutherford

Stort interview

Pia Kirkeskov Andersen: Jeg fik engang et godt råd .. “hurry slowly”

Læs vores store interview med kvinden bag August Sandren, som i øvrigt er tidligere  McKinsey konsulent.

LÆS HER

Pia Kirkeskov Andersen

Get smarter, faster!

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.