I dag har LAKRIDS BY BÜLOW afsløret en rekordhøj omsætning på 293 millioner i 2021. Det er blandt andet pga. af en stigning i e-handel og salg udenfor Danmark. 

Andelen af salg uden for Danmark steg til 67% mod 64% i 2020, hvor Storbritannien og Tyskland er de store bidragsydere med vækstrater på henholdsvis 33% og 25% sammenlignet med året før. Som følge af en fortsat vækst i e-handel samt eget detailsalg udgjorde Direct-to-Consumer- kanalerne 57% af det samlede salg mod 54% i 2020. 


Fredrik Nilsson, CEO i LAKRIDS BY BÜLOW fortæller:

”2021 blev det bedste år nogensinde for LAKRIDS BY BÜLOW, både med hensyn til top- og bundlinje. På trods af at være lukkede i næsten en tredjedel af året pga. COVID-19 steg salget i vores egne 26 butikker 10 % i forhold til 2020. Også vores Business-to- business-kanal, der omfatter næsten 2.000 kvalitetsforhandlere samt erhvervskunder, viste sund vækst. Den store bidragsyder til den stærke udvikling var dog en fortsat stærk vækst i vores e- handel, som nu er vores største enkelte salgskanal med ca. 36% af den samlede omsætning.” 

“Siden 2019 har LAKRIDS BY BÜLOW forvandlet sig markant. Dengang stod de fysiske butikker for cirka 85% af omsætningen, men i dag er koncernen i høj grad en Direct-to-Consumer-forretning, hvor e-handlen er den vigtigste salgsarena. Det er meget givende, at vi har været i stand til at opretholde en solid tocifret vækst over de sidste par år til trods for pandemien. Vores brand står i dag stærkere end nogensinde, og den stærke præstation de sidste to år indikerer et betydeligt yderligere potentiale, der skal indløses, efterhånden som verden åbner sig igen.


Fredrik Nilsson, CEO i LAKRIDS BY BÜLOW


Ny bestyrelse

Samtidig med en præsentation af det regnskabet annoncerede LAKRIDS BY BÜLOW også udnævnelsen af Charlotte Strand, Louise Cruttenden og Lisa Bridgett som nye non-executive bestyrelsesmedlemmer. 

Charlotte Strand er dansk statsborger og et anerkendt, professionelt bestyrelsesmedlem med en baggrund fra forskellige ledende finansielle poster i Ørsted og senest som Senior Vice President og Chief Financial Officer i virksomheden Wind Power Division. Charlotte Strand er i dag bestyrelsesmedlem i blandt andet Postnord og Per Aarsleff, og hun er udpeget som næstformand i LAKRIDS BY BÜLOW og formand for revisionsudvalget. 

Louise Cruttenden er britisk statsborger med mere end 20 års international brand-, marketing- og innovationserfaring fra forskellige ledende stillinger hos virksomheder som Diageo, en af verdens største producenter af spiritus og øl, og senest som Marketing Director hos Huel, verdens hurtigst voksende direct-to-consumer ernæringsbrand med salg i over 100 lande. 

Lisa Bridgett, ligeledes britisk statsborger, slutter sig til med en enorm erfaring inden for det digitale, teknologi og e-handel. Hendes karriere inkluderer ledende roller hos den luksuriøse online modeforhandler NET-A-PORTER og det ikoniske globale modemærke Ralph Lauren. Lisa er i øjeblikket Chief Operating Officer hos DREST, verdens første spilplatform i luksus og modekategorien. 

Bestyrelsesformand Tue Mantoni fortæller:

”Jeg er glad for at kunne byde disse tre dygtige og erfarne profiler velkommen i bestyrelsen for LAKRIDS BY BÜLOW. Udover stærke og overbevisende kompetencer, som er relevante for vores fremtidige rejse, bidrager de nye bestyrelsesmedlemmer til en diversificeret bestyrelse – ikke kun med hensyn til køn, men også med hensyn til baggrund, alder, nationalitet og geografisk erfaring. Denne sammensætning passer rigtig godt ind i vores kultur og strategi og afspejler mangfoldigheden blandt vores kunder. Samtidig vil jeg gerne takke de to afgående bestyrelsesmedlemmer, Jakob Jønck og Søren Schriver, som i høj grad har bidraget til LAKRIDS BY BÜLOW gennem de sidste fem år.”


Facts

LAKRIDS BY BÜLOW er grundlagt af Johan Bülow i 2007. Brandet er et internationalt premium konfekturemærke, der tilbyder originale smagssammensætninger baseret på innovative kombinationer af lakrids og chokolade. Gourmetlakridsen sælges gennem LAKRIDS BY BÜLOWs e- handelskanal samt egne konceptbutikker beliggende i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland og De Forenede Arabiske Emirater samt omkring 2.000 tredjepartsforhandlere fordelt på 35 lande. LAKRIDS BY BÜLOW har et kundefællesskab der tæller mere end 350.000 medlemmer globalt. Siden 2019 har LAKRIDS BY BÜLOW anvendt bøtter lavet af 100 % genanvendt PET-plast. 


Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.