Tæt på Silvio Berlusconi: Hovedpersonen i italiensk politik de seneste 30 år

Kom tæt på Silvio Berlusconi. Den suverænt mest omtalte mand i Italien de sidste 30 år.
Politisk har den tidligere premierminister Silvio Berlusconi “truet” med at stille op til præsidentvalg i Italien.

Om det sker eller ej. Det er en farverig, kontroversiel mand fra Milano vi har at gøre med.
I denne artikel fortæller Alberte Bové Rud om denne historiske personlighed at kende

Alberte skriver ph.d. om karismatiske lederskabsfigurer på den italienske højrefløj. Hun er tilknyttet DIIS og Aarhus Universitet.

Opdateret: På et møde lørdag (23/1 2022)  har 85-årige Silvio Berlusconi meddelt, at han trækker sig fra præsidentvalgkampen.

Hvem er Silvio Berlusconi? 

Hvad er han snart ikke! Han ville nok selv understrege, at han er familiefar, mediekonge, den længst siddende premierminister siden Anden Verdenskrig, hovedpersonen i italiensk politik de seneste 30 år og mulig kommende italiensk præsident. De fleste andre ville nok tilføje, at han også har været centrum for adskillige skandaler, og at han er omdiskuteret figur.

Uden at fornærme ham er Berlusconi mildt sagt enormt iscenesættende. Hvordan karakterisere han sig selv? 

Da Berlusconi trådte ind i italiensk politik i 1994, iscenesatte han sig som italiensk politiks liberale frelser. Han har siden været leder af et ekstremt persondrevet parti, der har været redskab for hans egen ambitioner, og det kendetegner faktisk Berlusconi: han betragter sin egen person som instrumentel for Italiens – ja sommetider hele verdens – trivsel. Eksempelvis påstår han, at han personligt endte den kolde krig, fordi det lykkedes ham at få Putin og Bush til at mødes i 2002. Mange andre ville nok henvise til, det skete mindst 10 år tidligere.

Ser han sig politiker, erhvervsmand, tidligere fodbold”konge”/tv-mand? 

Han er først og fremmest erhvervsmand, siden tv-kanon, så fodboldhelgen og endelig politiker. Men han er naturligvis alle tre ting. Og alle hans titler bestyrker hinanden. For eksempel mener han, at han er blevet en dygtig politiker, fordi han var en dygtig erhvervsmand, og fordi han gennem sine investeringer i TV og fodbold kom på bølgelængde med italienerens inderste ønsker og interesser. Igennem sin karriere har han flere gange trukket på sine erfaringer fra erhvervsverdenen for at understrege, at han på samme måde kunne dirigere den italienske stat i den rigtige retning.

Hvordan var hans opvækst? 

Blandt de, der betragter Berlusconi som en helt – herunder ham selv – blev frøene til Berlusconis legendestatus sået i hans opvækst. Der er dog intet usædvanligt over hans familiebaggrund: han er født ind i middelklassen og var præget af religion og arbejdsomhed. Men Berlusconi var allerede fra barnsben gudsbenådet, hvilket hans omverden bed mærke i. Det påstår han i hvert fald selv. Som ung sang han crooner-sanger på krydstogtskibe, inden han tog juraeksamen med udmærkelse, og det tegner et godt billede af, hvem han ønsker at være: Et multitalent, der er seriøs og usædvanligt godt begavet, men med et glimt i øjet, der titter frem og charmer hans omverden.

Hvordan fik han den status (magt) i Italien?

Meget dygtigt og meget tidligt i hans karriere forstod han at udnytte det italienske bureaukrati (og formentlig også den italienske kultur for korruption) til sin egen fordel. Således lykkedes det ham hurtigt at opbygge en mindre formue gennem boligspekulation. Hans personlige succes accelererede fuldstændig, da han i 1980’erne opkøbte adskillige små lokale tv-stationer. Ved at samkøre deres sendeflade og introducere kommercielt underholdnings-TV i Italien, blev han en meget velhavende mediemogul. Det er et meget godt udgangspunkt for en politisk karriere. Så i 1994 gik han ind i politik og ved blandt andet at repræsentere et frisk pust i et træt italiensk politisk landskab og blandt andet ved hjælp af enorm eksponering på sine tv-kanaler, fik han ovenud succes og satte sig i premierministerstolen otte uger senere.

I mange år var han Italiens urørlige konge. Hvordan er hans status nu? 

Han har døjet med senfølger fra en coronainfektion og har tilsyneladende i det hele taget et skrantende helbred, så det siges, der er blevet skrevet ihærdigt på hans nekrolog i den seneste tid på de italienske nyhedsmedier. Men det hindrer tilsyneladende ikke, at Berlusconi, som den politiske veteran han er, ikke ustandseligt forsøger at definere italiensk politik. I foråret 2020 portrætterede han sig selv som kongemager, da der blev dannet ny italiensk regering, og nu sætter han sig i spil som den næste præsident.

Hvordan bliver Berlusconi eftermæle? 

I takt med skandalerne har hobet sig op omkring ham, har han fået stadig flere fjender. Én ting er de politiske og juridiske skandaler, der antyder korruption, skatteunddragelse og forbindelser til den kriminelle underverden, men en anden ting er de moralsk slibrige sager, der klæber på ham. Her er det i særdeleshed hans Bunga Bunga-fester, der har skabt moralsk røre, det vil sige de sexfester han og andre jævnaldrende indflydelsesrige mænd har holdt med unge kvindelige sexarbejdere. Hele centrum-venstre væmmes ved ham, og der er sågar hele politiske bevægelser, der er funderet på en afstandtagen fra ham. Men for centrum-højre, der for tiden danner flertal i meningsmålingerne, har han helgenstatus, fordi han fornyede italienske politik og skabte rum til den højredrejning, vi siden har set.

Alberte Bové Rud