🇪🇺 For our global audience, here’s the English version of this interview. Click here.


Der sker meget hos JOE & THE JUICE for tiden. I sidste uge fortalte vi om deres rekordregnskab for 2024 og væksten i udlandet. Men det er ikke kun dér, hvor der sker nyt.

På torsdag, den 22. maj, åbner de deres nye “House11” på Ny Østergade i København. Navnet er en reference til den allerførste JOE & THE JUICE-butik, som lå på Ny Østergade 11 – kun få meter fra det nye sted, der ligger i nr. 13.

Men hvad går det egentlig ud på? Vi tog en snak med Kasper Garnell, der er ansvarlig for branding – og en af dem, der har været med hele vejen.


"Nogle af produkterne på menuen i House11 vil du se blive lanceret globalt, og andre vil være eksklusive for huset"

House11

Kasper, Hvad er “House11”?

“Det er vores nye konceptbutik, der viser, hvad JOE & THE JUICE kan, når vi er bedst. Det er en forsmag på, hvor vi ser brandet bevæge sig hen over de næste par år – både i forhold til menuen og den fysiske oplevelse i butikken. Det er vigtigt for os at skabe et univers med mulighed for aktiviteter drevet af det lokale community.

Vi har bl.a. tænkt os at afholde breath work-sessions, latte art-undervisning, kost- og ernæringsworkshops… og så slipper vi nok heller ikke for at realisere vores løbeklub “Burning Soles” i København, når den nu har været så populær i London og New York.
Nogle af produkterne på menuen i House11 vil du se blive lanceret globalt, og andre vil være eksklusive for huset. Det kommer til at være meget dynamisk og sæsonbetonet.”

"Vi har lært en masse ude i verden, og nu tager vi det med hjem og bygger videre"

Hvorfor har I valgt København til første udgave af det her koncept?

“Vi synes faktisk, København har manglet en rigtig JOE-flagship. Nu har vi valgt at gå all in med det her koncept.
København og Danmark er vores DNA. Vi har lært en masse ude i verden, og nu tager vi det med hjem og bygger videre. Det er enormt vigtigt for os at udvikle brandet herhjemme.

Danmark er stadig et af de markeder, hvor vi har flest butikker, så her er det enormt vigtigt, at vi er relevante – og det er vi kun, hvis vi tør at innovere.

Derudover er placeringen ret ikonisk for os. Der er så mange minder og historier forbundet med området og JOE & THE JUICE-brandet generelt. Det er jo vitterligt lige derovre, det hele startede,” siger Kasper og peger mod nr. 11, blot få meter væk.

House11
Joe & The Juice House11

"Det er lidt back to the roots for os"

Kommer der flere af den her type konceptbutikker?

“100 %. Vi kigger allerede på locations i New York, Miami og London.”

Og udover den nye butik og en lækker gårdhave, så har I også lavet et gym i kælderen?

“Det er lidt back to the roots for os. Det var en vigtig del af vores kontor og kultur tidligere – og det får vi igen nu her. Vi har dog skruet gevaldigt op for kvaliteten af faciliteterne med alt i styrketræningsudstyr, cardio, boksering og spaområde inkl. sauna og isbad.

Samtidig bliver det et sted, som vores mest loyale app-brugere samt venner af huset kan bruge til at træne – men også til at afholde events og workshops.”

House11
House11 JOE

Get smarter, faster!

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.