Så er den nye iPhone XS landet. Det gjorde den i aften sammen med flere andre iPhone nyheder, da Apple live fra “The Steve Jobs Theater” havde inviteret til keynote.

Hele showet startede med en fortælling om Apples mission tidligere og nu. At gøre teknologi mere personligt.

Apples direktør Tim Cook fortalte om, hvorfor Apple var sat i verden, og om en flot milestone med 2 milliarder aktive IOS devices ude i verden.

Her er de 4 vigtigste nyheder fra aftenens Apple keynote:

1) Nyt Apple Watch:
Den første nyhed, som blev afsløret, var en opdateret udgave af Apple Watch. Der er 3 vigtige områder for Apple, som alle er forbedrede: at kommunikere, at røre sig og at overvåge ens helbred. Selve displayet er ca. 35% større end tidligere. Der er mange muligheder for selv at designe sine funktioner. Desuden er det en langt bedre processor, som skulle gøre det endnu hurtigere. På sundhedsområdet kan uret hele tiden fortælle, om din hjerterytme er ok, om du har for lav puls, tilkalde hjælp hvis du falder og flere andre ting. Uret sættes til salg på fredag i Danmark ( 14. sept. 2018 ).

Apple Watch Series 4 (GPS) fås fra 3299 kroner og Apple Watch Series 4 (GPS + Cellular) fås fra 4099 kroner. Begge modeller fås i Danmark fra fredag den 21. september.

Ifølge Apple er Apple Watch i øvrigt nu verdens mest brugte ur.

2) Nye Iphone :
Der blev præsenteret 3 nye Iphones. De 2 første, der blev præsenteret, kan bedst beskrives som gode opdateringer af iPhone X. Designmæssigt ligner de da også den nuværende iPhone X.

Ny iPhone XS og iPhone XS MAX:
Som der var gættet på, har iPhone XS et 5,8 tommers OLED-display, mens iPhone XS Max får et 6,5 tommers display. De har en væsentligt større “motor”, og er naturligvis en del hurtigere. Helt konkret kan telefonerne nu lave fem milliarder beregninger i sekundet.

En lang række features og funktioner er væsentligt forbedret: Kamera, batteritid og hurtigere netværk.

Facts:
Den kommer i 3 nye farver. Guld, sølv og space grey.
Hukommelse: 64, 256 og hele 512 GB hukommelse!!

iPhone XS og XS Max kan reserveres på fredag og leveres fra fredag 21.september i Danmark.

3) iPhone X R
Dagens farverige nyhed var iPhone X R. Det bliver en billigere udgave end de 2 andre. Den har fået en kant-til-kant LCD-skærm på 6,1 tommer.

Facts:
iPhone XR sælges med 64, 128 og 256 GB hukommelse.
Farver: sort, hvid, rød, gul, blu og den rødlige farve koral.

Danmark er også her, blandt de første lande. Den kan bestilles fra 19. oktober og med levering fra 26. oktober.

4) IOS 12.00
Den nye systemopdatering IOS 12.00 kommer 17 sept.
Der kommer opdatering af Apple TV på mandag. Ugen efter opdateres Macs styresystem 24. september.