Fokus skal tilbage på indhold, i stedet for interessen for “antal likes” som målestok.
Det er de overvejelser, som Instagram ( Ejet af Facebook ) gør sig pt.

Ifølge SVT Nyheter har Instagram en ny version på vej, hvor antallet af likes bliver skjult for ens følgere. Dvs. at det kun er dig selv der kan se, hvor mange likes du har fået. Det er den første konsekvens, af flere undersøgelser der viser, at jagten på likes presser især mange unge mennesker.

Det er endnu ikke bekræftet fra Instagram, men det er yderst stærke kilder der er indenover. På det mere kommercielle niveau, så kan det også handle om et “modsvar” til den stigende industri der køber likes. Kort fortalt findes der tusindvis af apps, hvor man kan købe likes. Det er et kæmpe problem for Instagrams troværdighed i det lange løb, og noget man prioriterer meget at få lukket ned for.

Berlingske har i den forbindelse snakket med Joan Bentzen, sundhedsanalytiker i Psykiatrifonden. Hun fortæller: 
De fleste bliver høje af at få mange likes, og omvendt er det trist, hvis slet ingen kan lide de feriebilleder fra Maldiverne, man har lagt op. Men hvad kom først?« siger hun. »Søger man bekræftelse, fordi man i forvejen har lavt selvværd, og det bliver så en selvforstærkende effekt, hvis man ikke får de likes, man havde håbet? Eller får man lavt selvværd, fordi man finder ud af, at folk ikke bryder sig om det, man har lagt op. Det kan vi ikke se ud fra de undersøgelser, der hidtil er lavet.

Samme avis snakker om et paradigmeskifte.
Filip Wallberg, journalistisk lektor på Syddansk Universitet:
Foreløbig er Instagram kun i en fase, hvor man afprøver og overvejer den nye version. Men hvis den virkelig implementeres, vil der være tale om et paradigmeskifte for Facebook-koncernen, som Instagram er en del af.

Tidligere har koncernen samlet set været fokuseret på at udstille tal og statistik. Det er denne lille ændring måske et første opgør med,« siger han. Hvis den rulles ud til alle brugere, vil det formentlig få den konkrete betydning, at flokmentaliteten dæmpes. Det kan selvfølgelig også få en betydning for influencere, men vi ved ikke, om interaktionen med influencere sker individuelt eller i flok.