Indblik: Sådan kvæler velfærdsstaten dansk iværksætteri

Klumme af Claes Theilgaard, ansvarshavende chefredaktør på Indblik.dk

–
Der bliver så ofte talt om, at Danmark skal være et “iværksætterland”. Derfor finder politikerne også med jævne mellemrum på nye tiltag, som skal få flere danskere til at kaste sig ud i iværksætteriet.

Problemet er blot, at vi ikke kan blive et iværksætterland, når vores stat er indrettet på en måde, så den tager virkelysten fra borgerne. Vores altdominerende velfærdsstat er desværre som skabt til at kvæle iværksætteri.

Det kan selv ikke de mest opfindsomme politiske påfund gøre noget ved, og derfor er der behov for et strukturelt opgør med den omsiggribende velfærdsstat, hvis politikerne virkelig vil gøre alvor af, at Danmark skal være et iværksætterland.

For øjeblikket kan man desværre blot konstatere, at antallet af iværksættere er faldende.

Og mens antallet af iværksættere er faldende, har velfærdsstaten vokseværk.

I dag er det to tredjedele af den danske vælgerbefolkning – svarende til 3 millioner mennesker, der er økonomisk afhængige af statskassen. I 1970 var det tal kun en million.

Af de 3 millioner, der i dag lever af statskassen, er 2,2 millioner på overførselsindkomst, mens 800.000 er statsligt ansatte.

Os, der ikke lever af statskassen, betaler gildet. Vi bliver nemlig afkrævet tæt ved 50 procent af vores indkomst i skat, og mange af os betaler endda mere.

Som konsekvens af velfærdsstatens vokseværk har Danmark verdens højeste skattetryk.

Dette rekordhøje skattetryk afholder mange fra at kaste sig ud i iværksætteriet. Der er ikke meget sjov ved at satse hele butikken og arven fra mormor, når skattefar alligevel kommer og tager det meste af overskuddet.

Hvis man da overhovedet når så langt, at man kommer i gang og får genereret et overskud.

Velfærdsstaten har nemlig også udviklet sig til en regelstat, der stadigt mere nidkært dikterer, hvordan det skal foregå, når man skal starte en virksomhed, og hvordan man må drive sin virksomhed, når man endeligt er kommet i gang.

Nogle af reglerne er sikkert velmente, men når regelmængden er vokset fra lidt under 7 millioner ord i 1989 til tæt ved 21 millioner ord i 2020, er der noget helt galt.

Så mange regler fører intet godt med sig.

Mange iværksættere kan da også fortælle molbo-agtige historier om, hvordan regeltyranniet ofte er en snubletråd, når man vil skabe og vækste noget. Jeg har stor respekt for alle, der magter at navigere gennem den bureaukratiske jungle, men jeg forstår også godt, hvorfor de mange og ofte uigennemskuelige regler kan tage modet fra mange.

Velfærdsstatens gør således livet unødigt svært for iværksættere. At den så omvendt gør livet tilsvarende lettere for såvel statsligt ansatte som folk på overførselsindkomst, er kun med til at kvæle iværksætteriet yderligere.

Under coronakrisen blev det endog meget tydeligt, at velfærdsstatens A-hold består af alle statens egne folk, mens iværksætterne er henvist til B-holdet. Statsligt ansatte var sikret løn og job, mens iværksættere måtte lide under tvangslukninger og vidtgående restriktioner.

Blev man ramt af politikernes vidtgående restriktioner, var der kun utilstrækkelige og ofte bureaukratiske ordninger med “hjælpepakker”, som trådte i stedet for en reel erstatning.

Selv i hverdagen uden corona er overførselsydelser som kontanthjælp og dagpenge herhjemme nu ved at nå et niveau, hvor det ifølge økonomer ikke længere kan betale sig at arbejde, endsige lave iværksætteri.

Det er i forvejen hårdt at være iværksætter – særligt i Danmark – og når man så samtidig kan se sin tidligere studiekammerat, der fra dagpengesofaen tjener flere penge end en selv, kan det tage iværksætterlysten fra mange.