I denne uge åbnede IKEA endelig op for det nye cityvarehus i hjertet af København. IKEA har lovet københavnerne et anderledes IKEA, der blender ind med Københavns DNA, men med alle IKEAs kendetegn. I denne artikel har vi fået Varehuschef John Kristian Sørensen til at guide dig igennem de særlige kendetegn, som københavnerne kan glæde sig til.

IKEA fortjener ros. Et fuldstændigt ligegyldigt område i København har de formået at få løftet og har nu bundet den nærliggende DSB-station og Fisketorvet sammen. Det er en stor præstation i sig selv at gøre det knudepunkt interessant.

IKEA

IKEA

Luft til sin cykel og en gratis ladcykel til varene. IKEA forstår at charmere sig ind på københavnerne.. 😉

IKEA

Men tilbage til Varehuschefen. Her peger han på 7 områder, hvor varehuset i København adskiller sig fra de fem øvrige varehuse i Aalborg, Aarhus, Odense, Taastrup og Gentofte.

John Kristian Sørensen fra IKEA:

Møbelhus og mødested

Placeret på det pulserende Vesterbro, nærmere bestemt ved Dybbølsbro, har IKEA i samarbejde med arkitekterne fra Dorthe Mandrup skabt et varehus, der bliver et mødested i byen på københavnernes præmisser. Varehuset byder på restaurant, café, bistro og en spektakulær taghave med udsigt over København, hvor du kan nyde en kop kaffe eller tage børnene med til leg og opdagelse mellem træer, buske og insekthoteller i 22 meters højde.

Food på farten

Du behøver ikke sætte dine fødder inden for varehusets vægge for at nyde en kanelbullar, en kop kaffe eller andre lækkerier. Fra en ’to go-luge’ i caféen kan du bestille lidt til den lille sult, mens du er på farten eller tager en pause i taghaven.

Hop på cyklen eller toget

Modsat sine søstervarehuse nås IKEA København bedst på cykel eller med offentlig transport. Og forholdene indbyder til det. Med kort afstand til S-togsnettet, 500 cykelparkeringspladser og udlån af el-ladcykler, kan du nemt og miljøvenligt komme til og fra varehuset.

Løsninger skræddersyet til københavnerne

Uanset om du mangler plads til puslebordet, funktionelle produkter til affaldssortering eller opbevaringsløsninger i soveværelset, så har IKEA København forsøgt at imødekomme det. Gennem mere end 100 hjemmebesøg hos københavnere, har IKEAs indretningseksperter indhentet unik viden om byboernes boligbehov og -drømme, som de har sammensat løsninger og produkterne efter i københavnernes kommende cityvarehus.

Brug den blå pose eller få varer leveret

I varehuset vil du blive mødt af et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Alle produkter, der kan rummes i de blå IKEA-poser samt små møbler, som kan transporteres i en ladcykel, kan tages med hjem samme dag. Større møbler, madrasser og andre større produkter skal bestilles og kan leveres lige til døren, da tag-selv-lagret ikke er en del af cityvarehusets koncept.

Et grønt åndehul

Det frodige grønne strøg på toppen af varehuset bliver bydelens nye park med 250 træer og buske. Et grønt mødested, som inviterer naturen ind i byen og er åben for alle – uanset om man er kunde, turist eller beboer på Vesterbro. Det grønne islæt bliver også synligt på varehuset, hvor en fjerdedel af facaden beklædes af planter.

Et levende hus

Det er ikke kun taghaven, som IKEA åbner for op for københavnerne. Selve varehuset vil også blive et samlingssted for inspiration, leg og kreativ udfoldelse. Som vært for et bredt udvalg af arrangementer fra designworkshops og aktiviteter for børn til temadage med tips til at give dine møbler nyt liv, vil cityvarehuset blive en aktiv del af det lokale liv.


TILMELD GRATIS TILMELD GRATIS TILMELD GRATIS

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.