Hvis du har en interesse på den ene eller anden måde indenfor fitness, er der en stor chance for, at du allerede har hørt om HYROX. For ellers er det værd at notere sig nu. HYROX er et nyt fitnesskoncept, der næste år kommer til Danmark, og nærmere bestemt København, for første gang nogensinde. Kort fortalt: En kombination mellem løb og funktionel fitness i et konkurrenceformat.

Eventen skal foregå i Bella Centret og allerede nu fortæller arrangørerne bag, at de forventer 3000 deltagere til arrangementet.


HYROX

HYROX blev lanceret i Tyskland i 2017. Siden er det blevet en af de hurtigst voksende fitness-sport i verden.
HYROX er officielt tilstede i 11 forskellige lande og i over 30 forskellige byer.


Moritz Fürste, medstifter af HYROX fortæller:

“HYROX har samlet 175.000 deltagere på verdensplan, fra Los Angeles til Sydney, om at fejre den globale fitnessbevægelse. Nu glæder vi os til endelig at kunne bringe HYROX til Danmark. Med 800.000 aktive fitnessudøvere i Danmark forventer vi en folkefest.”

Når de fleste mennesker træner i det lokale fitnesscenter, dyrker de en blanding af cardio, hypertrofi og styrke-udholdenhedstræning. Det er en sund, effektiv og funktionel træningsform, men det kan være svært at holde sig motiveret, når der ikke er noget konkurrenceelement. Det var det, der ledte Moritz Fürste og hans medstifter Christian Toetzke til at opfinde HYROX tilbage i 2017.

Deltagere i eventet skal skiftevis løbe 1 km og udføre en klassiske fitnessdisciplin indtil de har løbet 8 kilometer og udført 8 øvelser. På den måde bringer HYROX de aktiviteter, almindelige fitnessgængere udfører til hverdag ind i et klassisk konkurrenceformat, man kender fra Nordic Race, CrossFit-konkurrencer eller Copenhagen Marathon.

Alle kan være med!

HYROX vil gerne tiltrække deltagere fra mange forskellige niveauer – lige fra professionelle atleter til motionister, der ønsker at udfordre sig selv og have det sjovt undervejs.

Moritz Fürste fortæller:

“HYROX er et fitnessrace for alle. For dem der har brug for et konkurrenceformat, der afspejler den måde, de rent faktisk træner. For dem der vil udfordre sig selv og prøve kræfter med deres første fitnesskonkurrence og ønsker at gennemføre på deres egen måde.”

Det koster mellem 500 og 695 kroner at tilmelde sig arrangementet.

HYROX

Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.