I dag kom en meget trist nyhed fra Bornholm. Koncernen Kadeau er blevet begæret konkurs. Det oplyser direktør Magnus Klein Kofoed.

Dermed er der sat en foreløbig slutning på et flot gastronomisk eventyr, der i den grad har sat Bornholm på det internationale landkort.
Hvad det konkret betyder, ved vi stadig ikke. Til Bornholms Tidende siger Nicolai Nørregaard, der startede Kadeau sammen med vennerne Rasmus Kofoed og Magnus Klein Kofoed:

– Vi må gøre alt, hvad vi kan for at komme på fode igen. Vi må kigge på de enheder, vi har, og så må vi se, hvad vi kan løfte. Og så håber vi på en ny start, hvor vi måske kan komme endnu tættere på den oprindelige idé lyder det fra køkkenchefen.

Til gengæld har det fremgået af flere medier i dag, at Hotel Nordlandet også var gået “med” i konkursen! Det er ikke sandt. Partner Martin Smidt oplyser følgende:

– Det er ikke Kadeau, der ejer Nordlandet, det er mig. Jeg ejer bygningerne og al inventaret. Så konkursen har ikke den store betydning for hotellet. Kadeau har forpagtet hotellet, fortæller Martin Smidt, der på nuværende tidspunkt ikke kan svare på, hvad der nu skal ske i hotellets restaurant.

Han fortæller desuden, at Kadeaus konkurs ikke kommer til at påvirke den større ombygning af hotellet, som i øjeblikket finder sted.

NY GUIDE PÅ VEJ!

Cornonakrise eller ej! For tredje år i træk, så udkommer Dontt.dks bornholmerguide. Vi er teamet op med stærke samarbejdspartnere, og præsenterer fra midten af april en masse forskelligt og inspirerende indhold om/fra Bornholm. Vi bringer alt det du gerne vil vide om Bornholm, og alt det som du ikke vidste, du gerne ville vide. 

Ambitionen er at definere et nyt bornholmsk overblik. Et overblik, der fortæller om “Det nye Bornholm”.

Du kommer til at finde guiden her: dontt.dk/bornholm