Den dygtige og internationalt respekteret iværksætter Tommy Ahlers “droppede” for nyligt politik. Fra Ahlers selv lød det:
“Det har overrasket mig, at det handler så meget om det politiske spil og så lidt om, hvordan politikken fungerer i den virkelige verden og at tænke nyt. Jeg har prøvet at gøre op med det, men det er svært.”
Konkret betød det et farvel til folketinget halvt inde i hans valgperiode, hvor over 26.000 personligt havde stemt på ham i København.
Internt i hans parti Venstre har det skabt en vis skuffelse. Ekstra Bladet beskrev stemningen som den forkælede prinsesse i eventyret, hvor Tommy Ahlers skrottede jobbet som politiker, da det ikke længere var sjovt. Han fik ellers alt – simpelthen alt, hvad han pegede på i sine godt tre år i politik. Ministerpost, ledelsesansvar og ordførerskaber efter behag. Men det politiske rugbrødsarbejde blev bare aldrig hans kop kamillete.
Sådan lyder analysen fra medlemmer af Venstres folketingsgruppe. Tommy Ahlers er stadig medlem af partiet, så de ønsker ikke at stå frem med navn.
Til avisen sagde Folketingsmedlem og tidligere minister Lars Christian Lilleholt:
“Det kræver tålmodighed at være med i politik. Med Tommys baggrund fra erhvervslivet er det nok ikke det, han har mest af,” siger han.
Fra tidligere Venstre-minister Tina Nedergaard lød i en opdatering på Facebook, da Ahlers exit stod klart:
“Det er åbenbart blevet populært at forlade politik med en nedgørelse af det politiske liv. Det finder jeg lidt uheldigt, men måske også usandfærdigt.”
Hun fremhævede, at livet som minister oftest kører som en leg, mens pladsen på oppositionspladserne i Folketinget hurtigt kan blive opslidende for folk, som er vant til stor opmærksomhed.
“Måske er kulturen i politik ikke indrettet på folk, der altid forventer at stå forrest,” sluttede hun.
Efter et års tid i jobbet som minister jublede Tommy Ahlers ellers over sit nye embede. Alt var godt. Til Børsen sagde han dengang:
“Politik har altså lidt af det samme, som mit liv havde før. Her får du også mulighed for at se tingene udvikle sig. Du kan måske have nogle tanker, få det politisk igennem, se det blive til noget, og så nu følge med i tallene, ift. om det overhovedet er noget, der virker,” påpegede Tommy Ahlers.
Flere kilder beskriver overfor Ekstra Bladet, at Tommy Ahlers fik de poster, han bad om. Da Venstre mistede magten, og han dermed tabte sin ministerpost – men til gengæld blev valgt ind i Folketinget efter et flot personligt valg – blev han efter eget ønske erhvervsordfører. Han fik samtidig plads i Venstres gruppeledelse.
Men allerede ved årsskiftet 2020 fik han nok af sit ordførerskab, og han blev vikar på posten som klimaordfører. Et halvt år senere overtog han ordførerskabet permanent.
Rent politisk var han hovedmanden bag Venstres kamp for klimaet, som havde en stor prioritet hos formand Jakob Ellemann-Jensen.
Overblik over Tommy Ahlers positioner i dansk politik:
Uddannelses- og forskningsminister, maj 2018 – juni 2019
Ervervsordfører. august 2019 – januar 2020
Klimaordfører, januar 2020 – august 2021
Medlem af Venstres gruppeledelse august 2019 – juni 2020
Creators
Tilmeld vores nyhedsbrev gratis her.