I næsten ti år har det ligget i luften, at Robert Mærsk Uggla som femte generation i imperiet skulle overtage roret i oldefarens livsværk, som han selv har tilført store og vigtige brikker. Nu går han ind i toppen, og hans mor går ud.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Berlingske og skrevet af Thomas Breinstrup.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.



Femte generation i Mærsk-dynastiet har i næsten et årti været udset til at overtage styringen af det imperium, hans oldefar stiftede og gjorde til Danmarks største virksomhed.

Tirsdag stod det klart, at han nu træder ind på den magtfulde bestyrelsesformandspost efter Jim Hagemann Snabe, som i næsten fem år har været med til at sætte en ny og mere moderne kurs for rederigiganten ved siden af formandsposten i den tyske industrigigant Siemens’ bestyrelse.

Den snart 44-årige Robert Mærsk Uggla, som nu får en kæmpe arv at løfte, er barnebarn af Mærsk Mc-Kinney Møller og søn af Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla og Gustav Peder Hansson Uggla.

Efter 10 år nåede han i bestyrelsen

Han er samfundsfaglig student fra 1997 og begyndte efter lidt over et års militærtjeneste at læse til civiløkonom på handelshøjskolen i Stockholm, hvor han er født og voksede op sammen med storebror Johan Pedersson Uggla. I 2003 kom uddannelsen i hus.

Allerede året efter, i 2004, trådte han ind i Mærsk-koncernen, som hans oldefar, Arnold Peter Møller, stiftede i 1904 og ledede frem til sin død i 1965, hvor sønnen, Mærsk Mc-Kinney Møller overtog formandsposten og stod ved roret indtil december 2003, hvor Michael Pram Rasmussen – tidligere topchef i forsikringsgiganten Topdanmark – som den første uden for familien tog over.

Mærsk-koncernen var i mellemtiden blevet en international gigant inden for olie- og skibsfartbranchen og havde samtidig spredt interesserne til andre brancher med Dansk Supermarked og butikskæderne Bilka, Føtex og Netto samt til Danske Bank, som koncernen er største aktionær i og ejer omkring en femtedel af.

Robert Mærsk Uggla begyndte sit arbejde i Mærsk-koncernens selskab Maersk Line i 2004. Tre år senere, i 2007, blev han landechef for Maersk Line i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater, inden han i 2009 blev topchef for tankskibsrederiet Broström Tankers – også en del af familieforetagendet.

I 2012 overtog han jobbet som administrerende direktør for den Mærsk-ejede bjærgnings- og slæbebådsforretning Svitzer.

Som 36-årig blev han i marts 2014 endelig valgt ind i Mærsk-bestyrelsen – i øvrigt sammen med Danfoss-direktør Niels B. Christiansen. Det var under bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen, som på generalforsamlingen gjorde opmærksom på, at »desuden er der tale om et generationsskifte i den stiftende families engagement i bestyrelsen«.

A.P. Møller-Mærsk

UMAGE

Se filmen fra 2018, som dontt.dk lavede i forbindelse med vores serie “at gøre sig umage”. Her fortæller Mærsk egen historiker om “Den første danske start-up med international succes.”