Islands Brygge er blevet til den succes, som de tidligere toppolitikere i København ønskede, vurderer forsker. Men promenaden langs Københavns havn er blevet så succesfuld, at det er til stor gene for dem, der bor der.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Berlingske og skrevet af Alberte Bay Sandager.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

På Islands Brygge oplever bryggeboerne sommer efter sommer, at især soundbokse hærger med larm og støj.

Men udviklingen er også et udtryk for lidt af et paradoks.

»Islands Brygge er blevet indhentet af byens udvikling. Den er blevet udviklet sammen med kommunens strategi om at skabe mere byliv. Bryggen er gået fra at være et sted, hvor ingen gad at komme – der var ikke nogen, der gad at bevæge sig ud over broen derhenne på ‘fucking Amager,’« fortæller Mette Mechlenborg, der er seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.

»Men nu er det blevet et kæmpe valfartssted, hvor især unge kommer. På den måde er det en kæmpe succes. Bydelen er lykkedes – men samtidig har man skabt nogle nye konflikter, fordi den måske er lykkedes lidt for meget.«

På »Bryggen« er mange hundrede meters lejlighedsbebyggelse adskilt med en enkelt vej fra et større, grønt område, hvor man kan boltre sig langs kajen, der også rummer et havnebad.

Alligevel er området blandt dem, hvor den hårfine balance mellem retten til at sove og retten til at støje ofte kommer på prøve mellem beboere og besøgende – hvilket også er tilfældet ved Nordhavnen, i Nørrebroparken og i Middelalderbyen.

For at finde kimen skal vi tilbage i tiden, forklarer Mette Mechlenborg.

For 15 år siden lød startskuddet til det, der i dag er med til at skabe frustration, søvnløshed og konflikter mellem københavnere.

»Det er et valg at bo i byen. Og hvis man vil have fred og ro, så skal man bo nogle andre steder, fordi en by er et sted, hvor der er liv og dermed også både god og dårlig støj,« sagde Klaus Bondam, der i 2006 var radikal teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune.

Sammen med daværende socialdemokratiske overborgmester Ritt Bjerregaard ville de med en langsigtet strategi sætte »Gang i byen«.

Og det kom der.

I dag har vi som følge af strategien fået det, som Mette Mechlenborg kalder en »eventkultur« de steder, hvor unge kan mødes. Samtidig er den teknologiske udvikling skyld i, at festerne kan foregå med dunkede, larmende soundbokse.

Og det ender nogle steder – som på Islands Brygge – i en »ulykkelig problemstilling«, hvor enderne mellem beboerne og besøgende ikke kan mødes.

»Dem, der bor de her steder, er beboere af byrummet. De føler, det er deres byrum. De vil føle, at der er en invasion af deres have. Og det er simpelthen så utryghedsskabende, når man føler det og samtidig ikke kan gøre andet ved det end at råbe op og fremstå sur,« siger Mette Mechlenborg.

Dermed mener hun ikke, at københavnerne – herunder de unge – nødvendigvis er blevet dårligere til at tage hensyn. Unge har altid larmet, som hun påpeger.

Selvom unge »altid har larmet«, er det dog ikke ens betydende med, at man skal vende ryggen til og acceptere problemet, mener Mette Mechlenborg.

Derfor skal det også prioriteres politisk, hvis kommunen vil sikre byrummets fremtidige balance. Og problemet er »relativt let at gå til«, fordi problemet på Islands Brygge i så høj grad skyldes larm:
»Man skal blive ved med at sætte retningslinjer for, hvad og hvornår noget er for højt – og så skal det håndhæves konsekvent. De unge kender ikke altid problemets omfang, og det forstærkes, hvis der ikke er en konsekvens i form af for eksempel en bøde,« siger hun.

»Så der skal selvfølgelig være lovgivning og adfærdsregulering med vagtværn og bøder. Og der skal Københavns Kommune også være bedre til at sætte foden ned og sige ‘her har vi et ansvar’ – for det er deres område, og man risikerer at skræmme børnefamilier væk, som de jo gerne vil bevare i byen.«

Københavns Kommune har for nylig skærpet reglerne, så forstærket musik – herunder fra soundbokse – ikke er tilladt efter klokken 22 fredage og lørdage og klokken 20 de øvrige dage. Desuden er der lige nu er endnu et skærpende forslag fra Socialistisk Folkeparti under behandling.