Der sker hele tiden noget hos det danske tøjbrand Colorful Standard. Siden de i 2018 entrerede “modescenen” er det gået stærkt. Tidligere i år rundede de 1000 forhandlere i hele verden, og har selv åbnet i en række store byer. Til nu har de været kendt for det simple, men farvestålende tøj i gode kvaliteter. Men i denne uge har Colorful Standard lanceret en ny solbrilleserie. Konceptet er det samme med mange farver/udvalg (15 styles i 24 forskellige farver!!) og bæredygtige materialer. Netop det bæredygtige aspekt mener Tue Deleuran ( Founder, Colorful Standard ) er en mangelvare hos etablerede solbrillebrands.

Vi tog en snak med Tue.

Founder af Colorful Standard, Tue Deleuran.

Sådan beskriver de sig selv:
"Coloring the world in a responsible way. At Colorful Standard, we are ready to provide the world with high-quality sustainable clothing in bright, beautiful colors. Try one of our best-selling products, and feel the difference."

Hvad betyder det mere præcist, at jeres solbrille er “plant-based”? 

“Alle vores solbriller er lavet af bio-acetae og ikke af plastik, som billige solbriller er lavet af. Vores er af bedste kvalitet bio-acetate, hvilket vil sige, at det er fremstillet af naturmaterieler. I vores tilfælde bruges bomuld og træ til at fremstille acetaten, som vi køber fra den bedste kvalitetsleverandør i Italien. Faktisk er den bio-acetate, vi bruger, også bionedbrydelig.”

I får hele tiden mange nye tilføjelser i kollektionen. Hvor passer solbrillen i jeres strategi? 

“Vi elsker det simple rene koncept, så det er ikke fordi, vi har et ønske om at lave en masse forskellige styles. Men solbriller har været på listen længe, da det virkelig er en kategori, hvor man kan lege med flotte farver – samt at det er et område, hvor der ikke er nok fokus på sustainability. Det er på tide, at folk får mulighed for at købe en kvalitetssolbrille til en fair pris, som samtidig respekterer den planet, vi bor på. Ligesom på tøj og fødevarer bør det være en ret, at man kan få kvalitet og bæredygtighed til en fair pris!”

Hvordan kan I holde prisen så langt nede på kvalitetssolbriller? 

“Præcis på samme måde som på tøjet. Vi følger samme koncept med meget få materialer, simple designs og en meget stram forretningsmodel. Vi har ikke et kæmpe designteam eller komplicerede distributionsmodeller. Alt er meget lige til med levering direkte til kunderne fra Portugal sammen med tøjet. Oveni er der selvfølgelig det vigtigste, nemlig at vi ikke har sæsoner – vi har ikke varer, der “udgår”, men alt kører videre og kommer aldrig på udsalg. Gode designs i gode kvaliteter fortjener en lang levetid. Vi skal derfor ikke hele tiden opfinde den dybe tallerken igen og igen… ligesom vi heller ikke konstant skal tage nye modelbilleder osv.”

"Vi elsker det simple rene koncept, så det er ikke fordi, vi har et ønske om at lave en masse forskellige styles. Men solbriller har været på listen længe, da det virkelig er en kategori, hvor man kan lege med flotte farver - samt at det er et område, hvor der ikke er nok fokus på sustainability."

Tue Deleuran

Kan man forvente andre “ikke beklædningsdele” fra Colorful Standard?
Ja, en cap 🙂  Det er et perfekt supplement til et par solbriller… og en fantastisk modpol til vores merinobeanies, som vi sælger mange af om vinteren. Så er vi dækket godt ind hele året.”

Hvilken er din egen favorit? 😉
“Jeg er ret vild med vores style #02. Det er en fantastisk gender-neutral style, som alle kan bruge… Min favorit er den Havana med orange glas… men der er så mange flotte farvekombinationer. Ellers er style #01 virkelig også stærk og en af de best sælgende.”
( Du kan se dem her. )

Hvordan går det ellers i Colorful Standard?
“Godt, tak fordi du spørger. Vi startede jo i 2018 med en strategi om at lave verdens bedste kvalitetsprodukter i farver. De bedste indenfor hver kategori og produkter, som er grundstenen i en garderobe. Produkter folk kan mikse med deres andre yndlingsmærker. Det er vi jo lykkedes virkelig godt med og sælger i over 1000 forhandlere verden over – det er jeg meget stolt af. 

“Ret forretningsmæssigt havde vi en ambition fra starten om at vækste mere end 100% hvert år de første 4 år. Vi er vækstet hvert år mellem 120-150%, og det ser ud til, at vi igen i år kommer til det samme. Det er jeg selvfølgelig også virkelig stolt over, for det kan kun lade sig gøre med et fantastisk team, der giver alt de har og brænder for missionen om at ændre modebranchens syn på bæredygtighed til det bedre. Og selvfølgelig ville det heller aldrig kunne lade sig gøre, hvis ikke jeg havde den fulde støtte og opbakning fra min kone Nicole og min familie.”

Du kan i august læse mere til Tue og Colorful Standard her på dontt.dk

Creators