Det populære sneakerbrand ARKK Copenhagen har udviklet en limited sneaker med sodavandsbrandet Faxe Kondi.
Samarbejdet består af flere ting. Selve produktet er bygget på en af ARKKs mest sælgende sneakers. Den hedder Tuzon Suede W13 og er en hyldest til den danske arkitekt Jørn utzon og hans berømte Opera i Sydney.
Kasper Rasmussen, Co-founder fra ARKK Copenhagen fortæller:
“Som børn voksede vi op med foldbold som en stor del af vores liv og her var Faxe Kondi altid en fast ledsager – udenfor om sommeren efter kampen i græsset, eller om vinteren inde i hallerne efter et stævne.
Den dag i dag skyller der altid, og hver gang, en nostalgisk følelse ind over os når vi åbner en dåse Faxe Kondi. Smagen og minderne er barndom, venskaber og glæde.
Gennem dette collab har vi ønsket et udtrykke disse uforglemmelige øjeblikke som så mange andre børn har oplevet før os og som generationer foran os stadig har til gode. Tak for at dele netop dette øjeblik med os.”
ARKK Copenhagen fortæller videre, at skoen i de karakteristiske Faxe Kondi farver har været 2 år undervejs og kommer en i eksklusiv æske, der er formet som den klassiske dåse. Det er kort fortalt en hyldest til sodavanden, som så mange danskere har et forhold til.
Samarbejdet indebærer også en stor kampagne i 7/11, hvor man får ARKK x Faxe Kondi snørebånd, når man køber sodavanden samt muligheden for at vinde skoen.
Vi går i den kommende uge tæt på selve kampagnen.
Skoen har release fredag d. 27 august kl. 16.00 i ARKK Copenhagens flagship og på deres webshop. Her følger vi selvfølgelig op med et interview med de talentfulde ARKK founders.