Danmark har masser af talent – men vi investerer ikke nok i kvinder, før de bliver “sikre bets”. Det er dyrt, både for de kvindelige iværksættere og for dansk konkurrenceevne.
Sådan lyder det fra Even Founders, en startup-skole for kvindelige iværksættere i den tidlige fase, støttet af Tuborgfondet. Her får kvinder struktur, viden og adgang til netværk, allerede fra idéfasen. Nu tager Even Founders næste skridt og styrker bestyrelsen med profiler, der kan bringe hands-on erfaring, investorblikket og kommerciel gennemslagskraft ind i arbejdet.
Siden starten har mere end 300 kvinder taget deres første skridt mod iværksætteri gennem Even Founders.

Foto: Even Founders nye bestyrelse
Ny bestyrelse ledet af Nima Sophia Tisdall
Tal fra BCG/MassChallenge viser, at startups med kvinder i stifterteamet skaber 78 cent i omsætning pr. investeret dollar mod 31 cent for mandligt dominerede teams. Alligevel starter danske kvinder færre virksomheder end i langt de fleste andre OECD-lande, og de største barrierer opstår længe før pitchdecket: finansiel usikkerhed, manglende netværk og rollemodeller, overvældelse og imposter-tanker.
Ana Andonovska, founder og managing director i Even Founders, fortæller:
“Vores mission er at bygge flere stærke virksomheder tidligere i processen. Hvis vi begynder at arbejde med kvindelige iværksættere, når de er et ‘sikkert bet’, har vi allerede mistet en del af pipeline.”
Den nye bestyrelse ledes af Nima Sophia Tisdall, managing partner i Nordic Makers, og består derudover af:
Katrine Lee Larsen, exited founder af Copenhagen Cartel
Cirkeline Ask, Head of People hos Skatteguiden, tidligere Head of Community hos The Org og Talent Garden Rainmaking
Emma Caroline Abeba Lang, founder af ECSTUDIO og Inner Inc
Ana Andonovska, founder og managing director i Even Founders
Siden starten har mere end 300 kvinder taget deres første skridt mod iværksætteri gennem Even Founders.
Det arbejde følger vi på dontt.dk, og vi vil snarest tale med en af repræsentanterne fra bestyrelsen.
Flere artikler som denne?
Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.
Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!


