Topkampen FC København – FC Midtjylland er lige rundt om hjørnet efter en “lang” landsholdspause. Mesterskabsduellen er igen skudt i gang. Begge klubber har 35 point. Vi varmer op med udeholdets Erik Sviatchenko, til en snak om FCM og kampen mod løverne på søndag.

I har slået jer fast, som et af Danmarks 2-3 bedste hold. Du kender klubben indefra og været med fra ung-spiller til mesterskab. Hvad er det afgørende, der har gjort at FCM er kommet dertil?
Erik: Som regerende mester, så er man jo det bedste hold. Nu skal det forsvares.

Det er mere end bare en ting, der har været afgørende. Først og fremmest handler det om kontinuitet. Vi har den rigtige gruppe af spillere, trænere og ledere. Vi er en organisation i fremdrift. Selvfølgelig er der også noget økonomi efter Matthew Brennan kom til i 2015. FC Midtjylland er blevet en sund forretning.

Et godt eksempel er vores nye brasilianer, Evander. Han bliver vild. Han laver nogle ting til træning, som er helt utroligt. Han spiller som har han øjne i nakken, god til at bruge sin krop og kan bare nogle ting, som man normalt ikke ser i Danmark. Han ville ikke kigge FC Midtjyllands vej for 5 år siden.

Hvor meget fylder det, at i ikke kom i et europæisk gruppespil?
Fodbold er sort / hvidt. Det var en stor skuffelse og bare ikke godt nok. Men vi er videre. Vores reaktion har været god. Se bare på Brøndby, som skuffede i Europa og pt. ikke kan følge med os i Superligaen

Du er 27 år. Du er igen dansk mester, og en af nøglespillerne på holdet. Skal du til udlandet igen?
Erik: “Det er helt sikkert min ambition. Det ved FC Midtjylland godt. Det har været planen fra start. Men jeg er glad for, at være hjemme i min hjerteklub.”

På søndag venter FC København. Hvad forventer du af kampen?
Erik: “Det er nr. 1 mod nr. 2. To hold der begge skal blive mestre. Jeg håber på masser af tilskuere. For os er det kun 3 point der tæller!”

Hvis du kunne vælge frit kunne vælge en spiller fra FC København til FC Midtjylland. Hvem ville du så vælge?
Erik: Det er Viktor Fischer, som jeg jo også kender fra akademiet.