🇪🇺 For our global audience, here’s the English version. Click here.
Fra funktionelt tyggegummi til en komplet performance nutrition-serie. Det danske brand EACE tager nu sit hidtil største skridt, når de udvider sortimentet med to nye produkter og samtidig indgår et omfattende samarbejde med tennisstjernen Holger Rune.
Den nye kollektion består af et collagen shot og creatine gummies, som lanceres op til Holger Runes comeback på ATP-touren efter en længere skadespause. Men for EACE handler lanceringen om mere end nye produkter. Den markerer også virksomhedens ambition om at udvikle sig fra et brand, der blev kendt for funktionelt tyggegummi, til en bredere aktør inden for performance nutrition.
Hos dontt.dk har vi fulgt EACE siden de første skridt, og i forbindelse med lanceringen har vi talt med CEO og co-founder Asbjørn Dencker om udviklingen, ambitionerne og historien bag samarbejdet med en af Danmarks største sportsstjerner.
“Vi fandt faktisk ud af, at Holger allerede brugte vores energityggegummi"

Fra venstre ses Asbjørn Dencker, CEO & co-founder i EACE, sammen med Holger Rune
og Ziggi Harttung, CMO & co-founder i EACE.
Asbjørn, Inden vi kommer til Holger Rune, så lad os starte med EACE. I har været kendt for tyggegummi, men nu lancerer I pludselig flere nye produkter. Hvad ligger der bag den beslutning?
“Det har faktisk været en meget naturlig segway fra vores funktionelle tyggegummi videre ind i andre performance nutrition produkter. Særligt vores Energy tyggegummi bliver brugt af mange atleter – herunder også Holger – så det har været naturligt at udvikle den vej.
Performance nutrition er generelt i kraftig vækst, men vi syntes der manglede transparens i kategorien. Det er nærmest umuligt at finde ud af hvor ens performance nutrition produkter bliver produceret. Derudover syntes vi der manglede convenience i kategorien, der meget er drevet af store bøtter til køkkenbordet, der primært henvender sig til bodybuildere. Så kort sagt syntes vi, at vi både kunne bidrage med noget gennemsigtighed i kategorien og nogle produkter der er mere convenient og taler lidt mere til den moderne forbruger.
EACE startede jo med en helt konkret idé: Et tyggegummi med vitaminer, udviklet fordi min mor ikke kunne sluge piller, og vi ville derfor finde en smartere måde at levere næringstoffer end pille-formatet. Så fra starten har det handlet om at gøre nutrition nemt. Navnet eace kommer også af netop det – “easy”.
“Det skal være nemt. Så lige nu, kan du faktisk have alle vores performance-produkter i lommen.
Derfor giver det også naturligt mening for os at bygge videre i den retning, og vi kommer til at lancere flere produkter løbende.”
“Vores mantra er: “Performance is hard. Nutrition shouldn’t be”

Holger Rune fortæller om samarbejdet:
“Samarbejdet med EACE var meget naturligt for mig. Jeg brugte allerede deres produkter, og for mig er det afgørende at arbejde med nogen, der er lige så dedikerede og passionerede omkring det, de laver, som jeg selv er. Det skal være gennemarbejdet og give mening."

Hvem er produktet tiltænkt?
“Jeg tror, det er meget dontt-læseren faktisk. Den aktive og moderne forbruger. Folk som går op i sig selv og gerne vil være en god udgave af sig selv. Selvfølgelig særligt folk der gerne vil performe lidt ekstra i hverdagen.
Og så er EACE til dem der gerne vil have produkter man ved hvor kommer fra, som man kan stole på og som holder hvad de lover.”
Hvis vi ser lidt frem, hvad håber du så, at folk forbinder EACE med, nu hvor I ikke længere kun er et brand med én produkt-kategori?
“Vores mantra er: “Performance is hard. Nutrition shouldn’t be.”
Det er hårdt at præstere – uanset om det er på arbejdet, i træningscentret eller et helt tredje sted. Den del kan vi ikke gøre nemmere.
Det, vi kan gøre, er at gøre nutrition så enkelt som muligt. Det har været vores mission siden begyndelsen, og den ændrer sig ikke, bare fordi vi lancerer flere produkt-kategorier.
Vi vil stadig udvikle produkter, der er nemme at have med, nemme at bruge og nemme at passe ind i en travl hverdag. Det er stadig kernen i EACE.”
“Ambitionerne er store. Både nationalt og internationalt"
Hvordan opstod kontakten med Holger Rune?
“Vi fandt faktisk ud af, at Holger allerede brugte vores energityggegummi.
Så sendte vi Holger en god klassisk Instagram-DM og spurgte, om vi ikke skulle sende ham nogle flere produkter.
I pakken lagde vi samtidig et pitch med nogle idéer til et muligt samarbejde. Efterfølgende tog vi kontakt igen, og det førte til vores første møde.
Vi blev hurtigt enige om retningen, og et par måneder senere var aftalen på plads.”
Hvad er ambitionerne for samarbejdet?
“Ambitionerne er store. Både nationalt og internationalt. Vi ser samarbejdet som en manifestation af at EACE for alvor nu er trådt ind i performance nutrition. Det bliver rigtig godt.”
Flere artikler som denne?
Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.
Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!


