Dronningen var tydelig og præcis i hendes tale til befolkningen: Vi har alle et personligt ansvar. Enten vælger man egoismen eller sit gode samfundssind.

Det er langt fra første gang, at HM Dronning Margrethe har talt med tydelige ord til hele den danske befolkning.

Vi har samlet et par højdepunkter med gyldne citater fra vores dronning, som jo i øvrigt fylder 80 år d. 16 april.

... DET ER FOR LIVET

“Beskedenhed ved man ikke man har, før man viser det.”
Sagt i BT i 1988.  

“Et ægteskab er lidt af en urtepotte, som to planter skal bo i. Men man skal også passe den jord, de planter skal bo i.”
Sagt i Berlingske i 1989. 

“Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder. Det kan vi ikke være bekendt. Hvis vi ønsker, at de nye år skal blive bedre end det gamle, er her et godt sted at begynde.”
Nytårstale i 1984. 

“Det må aldrig føre os ud i den misforståelse, at alt dansk er godt, ubetinget, og alt det fremmede mistænkeligt, blot fordi det er fremmed. En gold og afvisende nationalisme, der giver sig udslag i fremmedhad og ringeagt for mennesker, der er anderledes, både kan og skal vi tage afstand.”
Nytårstale i 1992.

“Mange flygtninge har søgt beskyttelse i Danmark, og det er vores ansvar at hjælpe.”
Nytårstale i 2015.

“Vi har ingen tradition for abdikation i Danmark. At være dronning, det er man for livet. Det er en livsopgave. Sådan har det været opfattet i alle de år, Danmark har været et kongerige. Og sådan mener jeg, det bør være.”
Sagt til Jyllands-Posten i 2010.

Du kan læse dronningens tale til befolkningen ifb. med Coronakrisen her.

H.M. DRONNINGENS MONOGRAM



VIND BOG OM DRONNING MARGRETHE

Et pragtværk af en billedbog om Danmarks dronning, Margrethe 2., som i 2020 fylder 80 år. Bogen indeholder mere end 300 billeder, hvoraf Dronningen har medvirket i udvælgelsen af mere end 80 private fotos fra H.M. Dronningens Håndbibliotek.

Vi trækker lod i vores nyhedsbrev på mandag. Tilmeld dig her.