Ditur, der har Skandinaviens største udvalg af ure, har vundet hovedprisen for “Årets butik” i den store og prestigefyldte “Årets E-handler”, som har udviklet sig til en stor pris i takt med et stigende webshop-salg i Danmark.

Ditur har vundet i et stærkt felt på over 270 nominerede e-handelsbutikker.

Årets E-handler er en pris, som for femte år i træk uddeles til Danmarks bedste webshops af PriceRunner, der i 2022 blev opkøbt af Klarna. Ditur har tidligere vundet kategorien “Tøj og tilbehør”, men i år er det den helt store pris, som ur-virksomheden kan tage med hjem.

Prisen som ”Årets butik” er baseret på en række parametre. Ditur har vundet på baggrund af godt købmandskab, topkarakter i mystery shopping, innovation, uovertruffen kundeservice og selvfølgelig et interessant vareudbud.

"Årets E-handler er en pris, som for femte år i træk uddeles til Danmarks bedste webshops af PriceRunner"

Ditur

Foto fra overrækkelsen i går: Frederik Andersen, Head of Marketing (tv.) & Kasper Dissing (th.)


Dermed er det en pris, som i høj grad er uddelt på kundernes præmisser, hvilket vækker glæde hos virksomhedsejerne.

Kasper Dissing, CEO & co-founder, fortæller:

“I 2021 vandt vi vores kategori “Tøj & Tilbehør”. Her sagde jeg blandt andet: “Tilfredse kunder er afgørende for en webshop som vores”. Vores dygtige medarbejdere kæmper hver dag for at sikre en høj kundetilfredshed, og vi mener stadig det er afgørende for fortsat succes. Det er dejligt med et skulderklap i en travl hverdag, og vi er taknemmelige for anerkendelsen fra vores kunder, mystery shoppers og Pricerunner.”

Katrine Barslev, Kommunikationsansvarlig hos PriceRunner, uddyber:

“Ditur har imponeret danskerne med deres nøje udvalgte sortiment og høje kvalitet. Senest har de også udvidet med smykker, som giver helt nye muligheder for at fortsætte den vilde vækstrejse. PriceRunner ønsker med Årets E-handler at sætte fokus på de onlinebutikker, der giver kunderne fremragende service, samtidig med at de har en sund forretning. Ditur vinder velfortjent årets hovedpris, fordi de får rosende nomineringer og positive anmeldelser fra kunderne og mystery shopping”.

Ditur blev stiftet i 2014 af Mikkel og Kasper Dissing.
I 2022 havde Ditur over 200.000 ordre.
De har flest ordre fra Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Finland.
Ditur blev startet som webshop, men driver også butik i Aarhus C.

Ditur

Kom med indenfor

Kom med indenfor i Diturs enorme domicil. Se mere her.

Ditur

Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.