I denne uge har Destination Bornholm ( den bornholmske turisterhvervs udviklings- og markedsføringsorganisation ) præsenteret en ny strategi for turister for den smukke solskinsø. Planen er at styrke Bornholm, så den er attraktiv hele året, samt at intensivere samarbejdet omkring markedsføringen udenfor sommerperioden.
Direktør for Destination Bornholm, Pernille Kofod Lydolph udtaler:
“Bornholm er i dag et stærkt brand, som mange kender, og mange har Bornholm ”top of mind”, når feriedestinationen skal vælges. Det er vigtige forudsætninger i kampen om gæsterne, og det afsæt skal fastholdes og udbygges. Forventningerne til de kommende år er en årlig vækst på 5 %, målt på overnatninger. En ambitiøs målsætning fordi overnatningskapaciteten, i den mest efterspurgte periode, stort set er udsolgt. Netop derfor er der fokus på forår, efterår og vinter. Flere gæster i disse perioder giver en bedre belægning samt større indtjening for øens overnatningssteder, og det gavner generelt alle led i værdikæden omkring turisme. På længere sigt sikrer det mulighed for længere ansættelser og flere jobs. Det styrker den samlede ø.
For at det kan lykkes, skal der arbejdes både med brandingen og markedsføringen, men også med indsatsområder i forhold til produktudvikling. En række indsatsområder fastholdes som fx madkultur og outdoor, men derudover er også kommet til. Her kan fx nævnes: vinterturisme, kunst og kultur samt klima og miljø.”
I 2018 havde Bornholm 624.000 turister. Turismen genererer i dag 2,6 mia og skaber 3000 årsværk.
Kilde: CRT
VI GENTAGER SUCCESEN!
Dontt.dk udkommer igen i år med vores svar på en Bornholmer
Ambitionen er fortsat definere et nyt bornholmsk overblik. Et overblik, der fortæller om “Det nye Bornholm”, som har rejst sig efter “fiskerinedturen”, som i mange år var en skygge over øen. Sidste år havde vi over 300.000 besøgende, og toppede på Googles rank på søgeord som bornholmerguide etc.
Det glæder vi os til, at leve op til igen i år.
Vi åbner op d. 1 marts på dontt.dk/bornholm
–
Har du læst?
Jon Nedza skrev tilbage i feb. 2019 en klumme, hvor vigtigt “365 dags turisme” på Bornholm er.