Af Jakob Maarup

Jeg blev meget målrettet omkring min fremtidige jobsituation, da jeg som 12-årig begyndte at lave radio.

Der fandt jeg en stor glæde i at se, hvad musik kunne gøre for folk.

Den glæde og intense følelse det skabte i mange mennesker, var en gerning og følelse som tiltalte mig meget.

Jeg blev kastet ud i det, med at præsentere musikken og snakke om ting, jeg måske ikke havde så meget forstand på, i en tidlig alder, og blev bekræftet af min omgangskreds i, at jeg havde nogle talenter indenfor radiomediet. Det var med til at skabe et mål for mig.

Jeg skabte et mål om at blive radiovært på en national radio, da jeg konstant blev spurgt om, hvad jeg gerne ville være.

Så helt naturligt begyndte jeg at ”nørde”, når de andre havde fri. Der var noget inspirerende og tiltalende ved at lave noget som ingen af mine venner lavede – noget som man ikke lige kunne uddanne sig til.

Mange af mine aftener som teenager blev brugt på den lokale radio med at nørde musik, lyd produktion og på at blive dygtigere.

I enkelte perioder af mit liv har målet været langt væk, men den dag, hvor jeg blev ansat på Radio 100FM, blev mit livsmål realiseret.

Så kan det store spørgsmål være, om det var som jeg drømte om? Blev jeg skuffet? Blev jeg bange? Og hvordan skulle jeg nu lige pludselig styre den her præstationsangst, som jeg ikke havde haft så ofte i min tidligere radiokarriere. Man kunne ikke andet end at styre efter den intuition, og tro på at den erfaring som allerede var skabt ,var nok.

Jeg fik af vide af mange af mine venner og mennesker, som interesserede sig for det jeg lavede, at det jo måtte være så skønt nu, hvor jeg havde nået mit mål i livet.

Da der var en som sagde det til mig for 3-4 gang begyndte det at gå op for mig, at jeg i en alder af ” start 20’erne ” havde nået det mål jeg i mine teenageår havde fortalt folk jeg havde.

Jeg var stolt, og glad, og modtog den bekræftelse, der lå i det med kyshånd, men inde i mit hoved begyndte jeg at rode med skabe nye mål for mig selv. Det var en forvirring og tornado af tanker der skulle samle sig. Jeg sagde hele tiden til mig selv: ” Hvad er dit mål nu?”.

Det kunne jeg bare ikke definere.

Havde jeg nogle andre karrieremål som kunne måle sig med det andet? Nej, ikke lige der hvor det gik op for mig, at jeg lavede det jeg havde drømt om. Jeg tænker tit, at man skaber en masse delmål i sit liv, men at lave radio på en national radio og være anerkendt i branchen for sit arbejde – det var mit livsmål en gang.

Jeg har efterfølgende brugt mange timer på at definere mine mål her i livet, og måske heller ikke sat dem op på en pedistal som jeg gjorde med mit første store mål.

Nu har jeg også besluttet mig for at have flere mindre mål, og måske heller ikke dele dem med så mange!

Jeg føler, at hvis man kæmper, er passioneret og ambitiøs,  så kan opnå mange personlige succeser her i livet. Netværk er godt, men det skaber ikke alt. Du skal være målrettet for at skabe og ramme plet på et tidspunkt. Stort som småt.

Og definitionen af et livsmål? Er det hvad andre gør det til? Eller hvad du selv gør det til?

Jeg har kun tanken, ikke svaret..

//Jakob Maarup