I dag kan vi fortælle, at JOE & THE JUICE og Danmarks Boldspil-Union har indgået et nyt partnerskab, der både skal bidrage til oplevelsen omkring landskampe, men også understøtte arbejdet omkring landsholdenes performance.

Som en del af aftalen har den danske gigant udviklet en ny juice og en shake. Drikkene er udviklet med inspiration fra landsholdenes behov for energi og restitution og vil både blive brugt omkring landsholdene og lanceret i JOE & THE JUICE-butikker i Danmark i løbet af 2026, så fans også kan tage del i oplevelsen.

Thomas Nørøxe, CEO i JOE & THE JUICE, fortæller:

“Fodbold på landsholdsniveau handler om marginaler. Det gør ernæring også.
Vi ser samarbejdet med DBU som et naturligt match mellem eliteperformance og vores fokus på frisklavede, better-for-you produkter. For os handler det ikke kun om at være til stede, når landsholdene spiller – men om at bidrage med produkter, der understøtter energi, restitution og en aktiv livsstil.”

Som en del af aftalen har den danske gigant udviklet en ny juice og en shake

DBU JOE & THE JUICE

Pssst.
Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen. Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen! Tilmeld her


Stemningen skal ud i butikkerne

Erik Brøgger Rasmussen, administrerende direktør i DBU, fortsætter:

“Med JOE & THE JUICE får vi et sundere alternativ i fanzonen og en ekstra valgmulighed for vores fans, når de går til landskamp. Fodboldoplevelsen betyder meget, og mange har deres helt faste traditioner. Det skal der være plads til. Men vi vil hele tiden gerne udvikle rammerne omkring kampene, og her bidrager JOE & THE JUICE med et moderne supplement til det eksisterende udbud.”

Partnerskabet bliver kickstartet den 26. marts til Herrelandsholdets altafgørende VM-playoffkamp samt til Kvindelandsholdets vigtige VM-kvalifikationskamp mod Italien i Parken den 18. april.

I forbindelse med både hjemme- og udekampe vil JOE & THE JUICE markere og fejre de danske landshold i deres butikker i Danmark, så stemningen omkring kampene også kan mærkes uden for fanzonen.

Til den tid, så vil du kunne læse mere om partnerskabet på dontt.dk


Flere artikler som denne?

Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.

Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!

Privacy Preference Center