Lynindsamling af oplysninger om hver internetbesøgende sendes på auktion for på et splitsekund at få afgjort, hvilke annoncer der skal vises på den side, som man besøger. Mange af oplysningerne ender i lande, hvor der ingen kontrol er med dem, kortlægger ny rapport.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Berlingske og skrevet af Thomas Breinstrup.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

Det tager kun et splitsekund. Og det sker i gennemsnit 376 gange om dagen – for en dansker dog »kun« 280 gange dagligt.

Så tit bliver hver europæisk internetbrugers data nemlig delt for at holde den globale annoncemaskine i gang. Og er man amerikaner, sker det hele 747 gange dagligt.

Danskere oplever det 280 gange hver eneste dag, hvor det for svenskere sker 294 og for nordmænd 340 gange om dagen.

Det viser en undersøgelse, som den irske borger- og menneskerettighedsorganisation Irish Council for Civil Liberties (ICCL) har gennemført, skriver britiske BBC.

Oplysningerne om internetbrugerne, deres adfærd og dermed deres kortlagte profiler deles af mellemmænd, som handler på vegne af dem, der ønsker at få vist annoncer, som målrettes den enkelte for at få større sikkerhed for, at folk faktisk køber varerne ved at klikke på annoncerne.

Delingen sker konstant og i realtid, lige så snart en netside tikker ind på computer- eller mobilskærmen, eller en mobilapp aktiveres. Samtidig indlæses annoncer fra de tilkoblede systemer, og der indsamles statistik om brugerne, hvorfra de kommer, hvor længe de bliver, hvilke sider de ser og meget mere.

Også oplysninger om, hvilken slags telefon eller hvilken skærmstørrelse man ser siden på, hvor man geografisk befinder sig, og hvilke tidligere netsider man har besøgt, bliver automatisk og lynhurtigt samlet ind. Alt sendes videre til annoncesystemerne bagved, hvor det hele analyseres, og brugerprofilerne kortlægges i detaljer.

Det digitale annoncemarked er et marked til et kæmpe milliardbeløb. Derfor gælder det om at ramme så præcist så muligt, når man vil annoncere.

ICCL omtaler dataindsamlingen som »det største databrud«.

Den bruges til de såkaldte bud i realtid, hvor annoncører kæmper om annoncepladsen – en løbende, digital auktion. Ifølge ICCL bliver der omsat for mere end 117 milliarder dollar (835 milliarder kroner) om året på denne måde.

Så snart en netside indlæses, deler den i 200 millisekunder data om den besøgende og den internetbrowser, som bliver brugt. Så tilbyder annoncørerne et dollarbeløb for at målrette deres annoncer mod personen bag den indsamlede datamængde. Den, der byder højest, får annoncepladsen, og det bliver så den annonce, der vises, når siden er læst færdigt ind.

Det sker på computerskærmen, i mobiltelefonens internetbrowser og i mobilapps.

Google sender således 19,6 millioner beskeder om alene tyske internetbrugeres onlinefærden hvert minut, hvor de har forbindelse til nettet.

Både europæiske og amerikanske internetbrugeres data sendes til firmaer over hele kloden, herunder i Rusland og Kina, hvor der ikke er mulighed for at kontrollere, hvad der sker med de indsamlede data, påpeger ICCL.

Organisationens rapport er lavet i forbindelse med sager, som lige nu kører ved tre europæiske retsinstanser, hvor ICCL ønsker trafikken stoppet. Ved Landgericht Hamburg i Tyskland har ICCL lagt sag an mod IAB Techlabs, som er standardiseringsorganisationen inden for sporingsindustrien, samt mod Microsofts onlineannonceudvekslingssystem Xandr. Den irske højesteret skal behandle en sag mod det irske datatilsyn, hvor ICCL har klaget over tilsynets manglende undersøgelse af en klage mod Google, og ved handelsretten i Bruxelles i Belgien er ICCL del af en sag mellem IAB Europe og det belgiske datatilsyn.

Ifølge ICCL har ingen nogensinde givet tilsagn til hele denne trafik, som godt nok ikke omfatter personlige oplysninger, men hvis omfang er så voldsomt, at det alligevel er muligt at kortlægge hver enkelt bruger ret minutiøst.

Rapporten bygger på dataindsamling fra Google over en periode på 30 dage. ICCL har fremlagt de indsamlede data for annonceindustrien men ikke lagt dem åbent ud. De to andre giganter på området – Facebook og Amazon – er ikke taget med i rapporten. Facebook, Amazon og Google udgør det såkaldte triopol, som sidder på langt størstedelen af realtidsbudsystemet.

Google alene sender indsamlede data gennem 4.698 mellemmænd i USA og 1.058 i Europa.

I Danmark står Google ifølge ICCL for 26 procent af alle realtidsbud, mens Microsoft gennem Xandr – som blev købt i december 2021 – står for 13 procent.