Han startede sin første virksomhed som 18-årig. Nu 11 år og fire startups senere er Simon Evers klar til at indtage USA – med første stop i millionbyen New York City. Den danske serieiværksætter går til angreb på den amerikanske tilbudsgigant Groupon. Ambitionsniveauet er i 100-millioner-klassen.
Han er i dag blot 29 år gammel og har snart arbejdet lige så mange timer, som de fleste gør på et helt arbejdsliv. Tiden til venner og familie er minimal. Simon Evers har fart på og ånder for sine startups, som har vundet danske hjerter og iværksætterpriser. 4 måneder efter hans seneste virksomhedssalg kaster Evers sig nu ud i nye udfordringer. Denne gang på den anden side af Atlanten
Med sit tilbudssite Tipster går Simon Evers efter en omsætning i USA på over 100 million kroner inden for de første 2-3 år. ”Markedet er gigantisk, og de amerikanske forbrugere og restauranter skriger på et koncept som Tipster”, fortæller Simon Evers. Tallene er da heller ikke til at tage fejl af. Amerikanerne brugte sidste år mere end 5,5 milliarder dollar på såkaldte tilbudssites. Næsten halvdelen blev lagt på sitet Groupon.com.
Ifølge Simon Evers misbruger tilbudssites over hele verden konceptet. Tilbud bliver spyttet ud i stimevis, og desperate restauranter bliver præsenteret side om side med dildoer og skildpadde-lamper. ”Det mener jeg på ingen måde er vejen frem”, siger Evers. Og han fortsætter; ”På Tipster håndplukker vi restauranter, smørrebrødsbarer og gourmetshops i byen. Steder, som fortjener at blive hivet frem. Og vi værner om vores partnere ved kun at anbefale 2-3 steder hver uge. Herved bevarer vi kundernes incitament til at komme tilbage”.
Siden 2011 har Tipster alene haft sit fokus på København, hvor selskabet snart når næste milepæl, nemlig 1.000.000 solgte værdibeviser i løbet af sin levetid. I Simon Evers’ søgen efter ny vild vækst er Århus, Odense og Aalborg fravalgt til fordel for det store udland.
Målsætningen er, at Tipster inden for 3 år dækker ni større amerikanske byer, og valget på USA som første udlandsmarked er på ingen måde tilfældigt. ”USA er verdens 3. største forbrugermarked. Der er flere end 327 millioner indbyggere, og bare i New York City alene bor der 8 millioner mennesker. Hvis du slår igennem i USA, bliver det stort, altså rigtig stort”, lyder det fra den danske superiværksætter.
Simon Evers mener, at Tipster er det ideelle markedsførings- og trafikgenereringsredskab for top-restauranter og gourmetshops, såvel i Danmark som i USA og resten af verdenen. Et netværk, hvor der værnes om hver enkelt partner, og hvor der skabes længerevarende værdi. ”Du kan kalde os en hybrid mellem en byguide og de traditionelle tilbudssites”, siger Simon Evers.
Om Simon Evers
Født: 21-5-1988
Civil status: Gift med Cecilie Evers, som han blev kærester med som 17-årig
2007: Simon Evers lancerer it-jobportalen JobJunction, som på under 2 år bliver Danmarks største jobportal for studerende og nyuddannede – målt på antal besøgende per måned.
2011: Evers præsenterer sit andet startup, tilbudssitet Tipster.
2016: Simon Evers lancerer take-away-netværket Gotipster, som fra lanceringsdagen møder jublende presseomtale for sin nyskabende tilgang til take-away-markedet.
2017: Gotipster, med Evers i spidsen, nomineres Best Food Tech Startup 2017 af Nordic Startup Awards.
2017: Simon Evers udvidet sit take-away-netværk med Goburger.
2017: Simon Evers modtager ”Iværksætterprisen” fra Rotary København.
2017: Evers stifter Tipser LLC i USA og gør klar til lancering i Q1 2018
4.
Hvis du vælger at have et juletræ, skal du huske at stormsikre det, så det ikke flyver ud over altanen. Hvis du vælger et af gran, som er vores favorit, så slipper du heller ikke for at feje en del, da det drysser lidt. Alternativt kan du overveje et kunstigt juletræ, som kan bruges år efter år.
5.
Overvej en ekstra god varmelampe, så altanen kan bruges aktivt af familien hele december . Denne altanvarmer er billig i drift, meget robust og kan tændes på 3 sekunder. Den kræver selvfølgelig, at du har en udendørs stikkontakt. Se mere her.
Se altanvarmeren her og andre gode ting til din “vinteraltan” her.