Modeugen er i fuld gang i København. De mange tøjhuse/brands skal vise kommende SS20 kollektioner frem, og byen summer af kreativitet og glade mennesker.

Det er Cecilie Thorsmarks anden modeuge som Direktør for Copenhagen Fashion Week. Hun har slået stort op, at de bæredygtige briller er kommet på fra arrangørens side. Modeugen i København skal være den mest bæredygtige i hele verden. Det er fantastisk med så store planer, og ambitioner om at ændre til det bedre. Nu skal hun måles på det arbejde. Hvordan kan det mærkes, virker det, og hvor effektivt er symbolhandlinger med et grønt advisory board og et forbud mod plastikflasker? Vi vil løbende gøre status.

Men tilbage til i går! Onsdag var en flot dag for modeugen. Vi har udvalgt 4 ting, som vi synes du skal vide, læse og se nærmere på.

Læs med hver eneste dag her på dontt.dk!

Soulland tog Frederiksberg med storm i comeback:
Soulland “bragede” sig tilbage på Copenhagen Fashion Week kalenderen. Der er gået hele 5 år siden, at Soulland med Jacob Kampp Berliner og Silas Adler i front holdt deres sidste show. Det var et godt comeback. Rammen var sat på Sankt Thomas Plads. Med altid flotte Frederiksberg i baggrunden, spærrede veje og et kæmpe fremmøde, gav det alle forudsætninger for et godt show.

Showet var flot, sikkert & med alt det vi kender Soulland for. Se billeder her.

På catwalken var der flere ikoner, blandt andet Caroline Bille Brahe og Vinnie Who.

Day ET lejer cykler ud:
Hvis der er et brand, som er kendt for at gøre tingene anderledes, men stadig elegant og i brandets ånd, så er det Day Et. Under modeugen kan alle gæster til Revolver ( Den ene af 2 messer under modeugen ) gratis låne en cykel, så de lettere kan komme rundt ….. cykelby nummer 1, København. Det er lækre cykler fra Adventure Bike Copenhagen, som Day Et har stylet. For at fuldende ideen, så har man samtidig introduceret sin egen genanvendelige vandflaske til cykelturen. Dermed støtter man op omkring Copenhagen Fashion Weeks plastikflaskeforbud.

Ambitionen er, at Copenhagen Fashion Week skal udvikle sig som den mest bæredygtige modeuge på internationalt plan.

Cecilie Thorsmark, Direktør hos Copenhagen Fashion Week

MUNTHE fejrer 25 år:
En af branchens bedste kan i år fejre 25 år i modebranchen. Designeren Naja Munthe, founder af tøjmærket Munthe fejrer det med et stort anlagt show. Udover at invitere indkøbere, presse og andre personligheder, åbnede hun i samarbejde med Elle for alle. Tøjet på “scenen” var såkaldt “see now buy now”, dvs hvor designet går direkte fra catwalk til butiksbøjlerne.

Showet blev holdt på The Plant Cph. Det glæder vi os til at skrive lidt mere om.
Læs med i morgen! 25 år er flot, i sær med det niveau som Naja holder!

Ganni åbner igen deres modeuge KIOSK:
Et af de mest succesfulde danske tøjmærker GANNI, som sælges i hundredevis af butikker over det meste af verden, har igen åbnet en kiosk under modeugen. I år finder du kiosken på Skindergade 5 i K. Denne gang vil kiosken sælge bøllehatte, skjorter, T-shirts og tote bags fra tidligere Ganni-kollektioner.

Den er lavet på Gannis helt egen gennemførte måde, tilsat lidt autentisk lækker “trash”. Kreativ Direktør Ditte Reffstrup fortalte sidste år, at grunden til de åbner en kiosk er:
“Jeg ønskede at spejle følelsen af, ​​at gå ind i København  – med alle dine yndlings lokale specialiteter, lightere, merch og lækre snacks. Det er et univers af produkter, der legemliggør GANNI sindstilstand – selvfølgelig med et København-twist selvfølgelig.”