Modeugen er i fuld gang i København. De mange tøjhuse/brands skal vise kommende SS20 kollektioner frem, og byen summer af kreativitet og glade mennesker.
Det er Cecilie Thorsmarks anden modeuge som Direktør for Copenhagen Fashion Week. Hun har slået stort op, at de bæredygtige briller er kommet på fra arrangørens side. Modeugen i København skal være den mest bæredygtige i hele verden. Det er fantastisk med så store planer, og ambitioner om at ændre til det bedre. Nu skal hun måles på det arbejde. Hvordan kan det mærkes, virker det, og hvor effektivt er symbolhandlinger med et grønt advisory board og et forbud mod plastikflasker? Vi vil løbende gøre status.
I denne artikel er der fokus på Ganni, som torsdag eftermiddag havde show. Rammen var som tidligere, Simon Spies gamle tennisbane midt i København.
dontt.dk!
Game – set – match
Ganni er de ukronede mestre i dansk mode. Lad os bare starte den der!
Torsdag eftermiddag var Ganni på programmet. Som altid, er det et af de shows, der er størst forventninger til under modeugen. Når man så lægger oveni, at Ditte og Nicolaj Reffstrup + resten af Ganni familien, i år kan holde tiårsjubilæum, så var de (forventningerne) enorme.
Men lad os bare slå fast. De skuffede ikke. Anmelderne jubler, kunderne jubler, instagram jubler! Ganni levede i den grad op til forventningerne.
Berlingske skriver:
“…der i de seneste fem år har været genstand for den største internationale bevågenhed overhovedet, Ganni. Det street smarte brand er vokset fra at være en undseelig tween til en selvsikker, voksen kvinde.”
Fashion Forum skriver:
“Jeg ved godt, at episk er et stort ord. Men det er ikke desto mindre det første og eneste, der kommer frem på nethinden efter Gannis SS20-show torsdag aften.”
Vi konstaterer:
Ganni er ikke bare blevet et modeimperium. De er en kæmpe inspiration for os alle. Om du arbejder med mode eller ej!
Du kan se flere billeder fra showet her.
( Foto: Copenhagen Fashion Week )
Du kan se hele showet her:
Jeg ved godt, at episk er et stort ord. Men det er ikke desto mindre det første og eneste, der kommer frem.
Skrevet af Sofie Ringtved Jensen på Fashion Forum