🇪🇺 For our global audience, here’s the English version of this interview. Click here.
I næste uge løber den 66. udgave af Copenhagen International Fashion Fair af stablen – bedre kendt under forkortelsen CIFF, og i folkemunde ofte bare omtalt som modemessen under Copenhagen Fashion Week. I år gør CIFF det med Boozt som officiel partner. Men ambitionen rækker længere end logoer og synlighed under modeugen.
Ifølge CIFFs CEO, Sofie Dolva, handler samarbejdet om at skabe langsigtet værdi for både brands og indkøbere i en branche i forandring.
Det har vi talt med Sofie Dolva.
"CIFF er i dag meget mere end en messe, der finder sted to gange om året"

Sofie Dolva, CEO i CIFF
"Boozt bidrager med dyb viden om forbrugeradfærd og markedsudvikling"
Sofie, Hvorfor er Boozt og CIFF et godt match netop nu?
“Boozt og CIFF er et stærkt match netop nu, fordi begge parter arbejder i et marked i forandring, hvor modebranchen efterspørger mere langsigtede partnerskaber, bedre indsigt og stærkere fællesskaber. Boozt bidrager med dyb viden om forbrugeradfærd og markedsudvikling, mens CIFF er en fysisk platform, hvor relationer, kreativitet og forretning mødes. Sammen kan vi skabe større sammenhæng mellem det digitale og den fysiske og dermed mere værdi for både brands og indkøbere.”
Boozt er en digital platform. Hvad betyder det for en fysisk modemesse som CIFF?
“At Boozt er en digital platform, understøtter og styrker CIFFs rolle. CIFF er i dag meget mere end en messe, der finder sted to gange om året. Vi er en platform, som er aktiv året rundt gennem content, events og netværk.
Partnerskabet med Boozt giver mulighed for at tilføre data, viden og perspektiver, som kan støtte brands både før, under og efter modeugen. Det handler ikke om digitalt eller fysisk, men om at kombinere de to verdener på en måde, der gør modebranchen mere vidensbaseret og fremadskuende.”
"I år vil CIFF have et endnu skarpere fokus på kuratering, kvalitet og oplevelse"
Hvad skal der til, for at du om et år vil kalde partnerskabet med Boozt en succes?
“For mig vil partnerskabet være en succes, hvis brands og indkøbere oplever, at samarbejdet har skabt reel og målbar værdi. Det kan være gennem nye indsigter, stærkere relationer eller bedre forretningsmuligheder. Hvis partnerskabet samtidig er blevet en naturlig del af CIFFs platform og lever både under modeugen og resten af året, vil jeg betragte det som en succes.”
Modeugen står for døren. Hvad kan vi forvente os af CIFF i år?
“I år vil CIFF have et endnu skarpere fokus på kuratering, kvalitet og oplevelse. Et vigtigt element er vores samarbejde med 10 Corso Como, som tilfører et stærkt internationalt perspektiv og en tydelig kobling mellem mode, kultur og retail. Derudover har vi lagt stor vægt på flere brandevents, der giver brands mulighed for at vise deres DNA og fortælle deres historie i mere levende og inspirerende rammer.
“For besøgende betyder det en mere oplevelsesdrevet CIFF, hvor inspiration, storytelling og relationer er i centrum, og hvor modeugen rækker ud over selve messeformatet.”
Mere Boozt?
Boozt-direktør: Tillid, frihed og ansvar har båret os frem
Læs eller genlæs vores tidligere interview med Hermann Haraldsson, CEO og Co-founder, Boozt.
Du finder det her.


Hermann Haraldsson, Co-founder & CEO, Boozt
Flere artikler som denne?
Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.
Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!


