Mange selvstændige kæmper i de første år med meget lav eller ingen løn, viser tal fra Danmarks Statistik. Carl-Christian Raffnsøe er en af dem, som er nødt til at tage et job ved siden af for at få sin drøm opfyldt. SMVdanmark og Dansk Iværksætter Forening ser med bekymring på det i lyset af coronakrisen.

Artiklen er bragt i samarbejde med Berlingske og skrevet af Katrine Juel Friis. Billederne er taget af Mathias Svold.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

Mød 26-årige Carl-Christian Raffnsøe. Han stiftede for halvandet år siden virksomheden Chiva Roasters, som er hans livsdrøm. Chiva Roasters er en virksomhed, som vil tilbyde kaffe i den bedste kvalitet til den lavest mulige pris. Det kræver en vaskeægte kaffeentusiast som Carl-Christian Raffnsøe, som i øvrigt er adopteret fra Colombia, som han sælger kaffe fra.

»Chiva er en speciel colombiansk bus, der i cirka 100 år er blevet brugt til at transportere mennesker og varer – ikke mindst kaffe. I bussen er der plads til alle sociale lag, og det danner grundlaget for vores kernefilosofi,« skriver Carl-Christian Raffnsøe og hans kompagnon Adam på deres hjemmeside.

Men med kaffedrømmen kommer der ingen fast løn ind på kontoen hver måned. Carl-Christian Raffnsøe er en af de tusindvis af iværksættere, som ikke har nogen løn. Så mange ville kalde ham fattig, hvis det ikke var fordi, han havde et lønmodtagerjob ved siden af sit iværksætteri.

»Som virksomheden ser ud nu, ville jeg ikke kunne leve fra måned til måned, hvis jeg gik all in på kaffe,« siger han.

Faktisk er det de færreste selvstændige, der de første år kan trække en løn ud af deres virksomhed, som også er til at leve af, siger formanden for Dansk Iværksætter Forening, Peter Kofler.

»Man er skør, hvis man starter virksomhed for at tjene penge på det de første 2-3-4 år.«

I gennemsnit arbejder Carl-Christian Raffnsøe som lønmodtager 25-30 timer ugen. Det samme timeantal lægger han i sin virksomhed på hverdage og weekender ved at riste kaffe, levere til kunderne, reklamere, finde kapital og så videre.

Han har sat sin videregående uddannelse på pause, men har også længe gået med tanken om at opsige sit lønmodtagerjob for at investere al sin tid i kaffebiksen. Det er dog ikke lige til.

»I håbet om at det ikke bliver aktuelt, strejfer tanken mig en gang imellem, at der jo er en risiko for, at jeg skal dreje nøglen om, og der er det rart, at have noget at falde tilbage på,« siger han og fortsætter:

»Mit lønmodtagerjob bliver mit sikkerhedsnet.«

Det gælder derfor for Carl-Christian Raffnsøe om hellere at se noget vokse langsomt, end at han mister alt fra den ene dag til den anden.

Og den tankegang er han ikke alene om.

En række organisationer og eksperter fortæller, at selvstændige kan kæmpe med lave lønninger i flere år.

Omkring 24.000 selvstændige tjener under fattigdomsgrænsen, viser en analyse fra brancheorganisationen SMVdanmark, baseret på tal fra Danmarks Statistik fra 2019. Det svarer til, at ti procent af de selvstændige tjener så lidt, at de falder i den såkaldte lavindkomstgruppe. Altså en gruppe, som har et indkomstgrundlag, der er markant lavere end normalen i samfundet.

Tallene dækker over personer, der har over 50 procent af deres indkomst fra egen personligt drevet virksomhed.

En anden statistik peger på det samme. For Beskæftigelsesministeriet har i et udvalgssvar oplyst, at 32 procent af de selvstændige i 2018 havde en lavere indkomst end kontanthjælpssatsen, der ligger på mellem 11.000 og 15.000 kroner.

De to opgørelser er ikke baseret på samme definition af selvstændige, men de giver en indikation af, at mange selvstændige lever med en meget lav indkomst.

Peter Kofler fortæller, at der er en meget god grund til, at tallene se sådan ud.

»Jo mindre, du tager ud af din virksomhed til lønninger, jo større chance har du for at bygge den op, og få den til at vare ved,« siger Peter Kofler.

Ifølge ham er økonomien derfor ikke den drivende kraft for at starte virksomhed. I stedet bliver man iværksætter, fordi man ikke kan lade være.

Men nu er Peter Kofler dog bekymret for, at økonomien bliver drivkraften, der får folk til at droppe livet som selvstændig.

For coronakrisen har ramt selvstændige særdeles hårdt. Kritikken af krisehjælpen til selvstændige har været massiv, og selvstændige har måttet kæmpe med alt fra mindre hjælpepakker til udskudte momsfrister. Det hele kulminerede i en ikkeselvvalgt revisorregning på mellem 10.000 og 20.000 kroner, som nogle virksomheder bliver belastet med for at bevise, at de ikke har snydt med hjælpepakker.

Derfor mener han, at det aldrig har været så vigtigt som nu at fokusere på at give iværksættere en økonomisk ballast fra start af.

»Det er et fåtal, der har succes med deres idé og virksomhed. Sådan har det altid været, og sådan skal det være. Men det er også den risiko, jeg beder Folketinget om at anerkende,« siger han.

De samme bekymrende toner lyder hos Mia Amalie Holstein, som er cheføkonom og politisk chef for SMVdanmark. Coronakrisen har ifølge hende tydelig vist, at det danske samfund er indrettet efter en lønmodtagerkultur.

Mia Amalie Holstein giver et eksempel:

En selvstændig frisør skal stoppe alt drift for at få dagpenge. Det vil altså sige, at hun skal have solgt eller overdraget lokale, afsluttet sit mellemværende med skat, lukke sin erhvervskonto i banken og afmelde sit cvr-nummer, før der er adgang til dagpengesystemet. En ansat frisør kan gå direkte på dagpenge.

Men hvorfor vælger selvstændige et liv med lave lønninger? Det har erhvervspsykolog og ekstern lektor på Aalborg Universitet Annemarie Østergaard måske en forklaring på. Hun har forsket i iværksætteres personlighed. Ifølge hende starter de blandt andet en virksomhed, fordi de ikke passer ind i normalen. Fordi de ikke kan eller vil have et 8-16 job. Eller fordi de ikke vil have en leder, der skal bestemme over dem.

»Så længe de føler sig frie og kan styre deres tid, kæmper de for deres virksomhed og idé,« siger hun.

Carl-Christian Raffnsøe startede også sin kaffevirksomhed for at kunne være sin egen chef og styre sin tid. Hans mål har derfor aldrig været at tjene kassen på virksomheden.

»Målet er, at kunne leve af min virksomhed – og så er det selvfølgelig en ekstra bonus, hvis jeg tjener godt på den,« siger han.

Grunden til, at man ikke hører om bagsiden af medaljen for iværksættere og selvstændige, er, at de går stille med dørene, fortæller Annemarie Østergaard.

»De har en stolthed, og føler sig derfor ikke fattige. Nogle gange synes de, at livet er hårdt, men de bliver ved og råber ikke højt om det.«

Det er også vigtigt for Carl-Christian Raffnsøe at understrege, at han ikke klager over, at han ikke kan tjene penge på sin virksomhed, fordi det er hans eget valg.

»Jeg har selv truffet et valg om at blive selvstændig, fordi jeg synes det er en fed tilværelse, og jeg ikke ville have det på andre måder,« siger han.

Men selvom det er et valg, Carl-Christian Raffnsøe og andre selvstændig har truffet, kan man godt gøre det nemmere for dem rent faktisk at lykkes med deres virksomhed og hjælpe dem med at løbe en risiko. Det mener Mia Amalie Holstein og Peter Kofler.

Helt konkret foreslår SMVdanmark, at man sænker marginalskatten for topskattebetalere og reducerer kapitalskatterne. Endvidere mener organisationen, at man skal gøre mere for at skabe ligestilling mellem offentligt ansatte, private lønmodtagere og selvstændige.

Peter Kofler fra Dansk Iværksætter Forening ser også gerne, at der bliver lavet nogle ændringer på skatteområdet og påpeger i samme ombæring, at der er nedsat en arbejdsgruppe i Skatteudvalget, der skal undersøge muligheden for at forbedre skattevilkårene for iværksættere.

Med arbejdsgruppen er han dog bange for, at der går alt for lang tid, før der sker nogle ændringer, når de selvstændige har brug for hjælp nu og her.

Annemarie Østergaard peger også på, at man kan hjælpe de selvstændige godt på vej med noget så simpelt som at give dem præcis den hjælp, de har brug for.

Og hjælpen eksisterer i et vist format i inkubationspakkerne og i kommunernes erhvervsfremmeprogrammer med klippekort til for eksempel revisorhjælp. Det er dog ikke alle, der ved det.

»Der er allerede hjælp til iværksættere, men den kan godt bredes mere ud og specialiseres yderligere,« siger hun.