Samtale med Christian Cordius, Founder af Banana Cph
For tre år siden rejste Christian til Hawaii med et par venner. Det var gået op for dem, at de kunne læse et semester af deres uddanelse på den eksotiske ø. Den unge københavnerdreng tænkte “Hvorfor ikke”? At det så blev starten på hans iværksætterrejse vidste han ikke. Det var nemlig her han stødte på en hel speciel slags bananis. I dag driver han virksomheden Banana Cph, der blandt andet er blevet kendte for deres bananis og bananbrød.
Her kan du komme tættere på manden bag, Christian Cordius. Men først skal vi høre lidt om, hvordan virksomheden Banana CPG blev til.
(Du kan læse mere om produktet og historien her.)
Kort fortalt, Hvem er Christian Cordius?
Jeg er 30 år. Jeg er uddannet fra KEA og stifter af Banana CPH.
Hvordan opstod idéen til Banana CPH, udover at I var nogle drenge, der tog til Hawaii?
Det er inspiration fra de surfere, som jeg mødte på stranden. De snakkede om en eller anden slags sund is, som de spiste flere gange om dagen. En dag besluttede jeg mig for at prøve. Jeg er normalt ikke den største isspiser, så det var ikke med de store forventninger. Men wow. Den var virkelig god. Jeg var overrasket over, hvor god den var, og hvordan de havde lavet den. Den var f.eks. uden mejeriprodukter. Min ven og jeg blev hurtigt ret opsat på at lave den her nye form for is i Danmark. Så der gik kun få måneder efter vi var kommet hjem, til at virksomheden Banana CPH blev startet. Det startede med en enorm researchfase og en masse test hjemme i køkkenet. Dernæst handlede det om at få de rigtige maskiner, så man kunne lave større mængder.
Var I fuldtid i virksomheden allerede der?
Tidsmæssigt var vi helt klart. Men det var en del af KEAs iværksætterforløb. Det var også igennem KEAs netværk, at vi fik en masse gode kontakter, f.eks. vores første investor som investerede 100.000 kr. Det gjorde vi kunne købe vores første rigtige maskine.
Du nævner, at I lavede en masse research. Hvad fandt I ud af?
Det var først og fremmest på produktet. Men det var i den proces, at vi for alvor blev kloge på madspild og bæredygtige fødevarer som trend. Da vi havde lavet vores bananis, gik jeg straks i gang med at researche på bananer. Det var her jeg fandt ud af, at det var den frugt, som bliver smidt mest ud i verden. I Danmark kasseres mere end 40.000 bananer dagligt (i England er tallet 1.5 mio. hver eneste dag). Altså bananer som ikke er for gamle, men bare ikke er pæne længere. Med den viden stod vi både med et godt produkt og en god mission.
I har samarbejdet med Irma fra start. Hvordan er det lykkedes jer?
Irma er en fantastisk samarbejdspartner. De er en stor del af det, som vi har opnået. De ville fra start gerne levere gode, men kasserede bananer til os. Så i starten kørte vi rundt på ladcykler for at hente de bananer, som alligevel skulle smides ud. Men hvordan det lykkedes? Vi skrev til dem, og heldigvis syntes de også, at vi var et godt match.
Er det let for dig “bare” at skrive/kontakte virksomheder?
Ja, uden tvivl. Det har jeg fra min mor. Hun er helt klart mit forbillede. Hun kan få ting til at ske, og er god til at etablere kontakt. Der er ikke andre end dig selv, der kan få ting til at ske. Det har jeg lært helt fra lille.
Hvordan ser fremtiden ud for Banana CPH? Hvilke ryk skal I lave for at komme op på næste niveau?
Vi har en ret klar plan. Den går dels ud på at rykke produktionen til flere forskellige lande udover Danmark. Der er et endnu større spild i f.eks. Afrika, da de ikke har ressourcerne til det. Derudover har vi planer om både østen og USA.
Udover vores butik på Jægersborggade, kan man sagtens forestille sig, at vi åbner flere. Både som butik og pop-up. De er en ekstrem god marketingskanal for os, også overfor detail. Jo flere, der smager vores produkter, jo større efterspørgsel.
I butikkerne kan vi også teste produkter og andet for at se, hvad der virker. Det er en god 1-1 kontakt med kunder, hvor vi får direkte feedback. Man kunne også forestille sig, at vi udrullede et franchisekoncept.
Vi er kommet godt i gang med Irma, hvor vi har haft vores produkter siden januar måned. Vi har fået en rigtig god start der, og i nogen uger været deres bedst sælgende produkt. Det er ret vildt at tænke på.
Den første person, jeg rigtigt blev inspireret af i iværksættermiljøet var, da jeg læste artikel om Johan Bülow. Han er for vild. Men der er mange, der har inspireret mig med enkelte ting. Jeg vil virkelig gerne gøre en forskel.
Christian Cordius
Hvordan ser din hverdag ud?
(Et stort smil….) Mange iværksættere kender det nok. Der er godt nok ikke to dage, der ligner hinanden. Men jeg plejer at starte dagen på samme måde med at løbe en tur, spise godt og drikke en masse vand. Men derefter kan dagene gå med afhentning af bananer, holde en masse møder med samarbejdspartnere og de investorer, som jeg har inde. Det er hårdt både at arbejde på den daglige drift, hvor der er en masse ting, der skal eksekveres, men samtidig sidde med strategien for de næste 1,2 og 3 år. Det er en svær balance.
Hvor er I henne om 3 år?
Vi har butikker i de største danske byer. Vi er til stede i alle danske kæder og driver et stærkt franchisekoncept og har en god solid produktion i Afrika.
Hvor får du din inspiration fra?
Den første person, jeg rigtigt blev inspireret af i iværksættermiljøet var, da jeg læste artikel om Johan Bulow. Han er for vild. Men der er mange, der har inspireret mig med enkelte ting. Jeg vil virkelig gerne gøre en forskel.
Continued….
Det her bliver ikke det sidste du har læst til Christian Cordius og Banana Cph på dontt.dk
Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her.