Børns Vilkår: Det er i EU, vi skal rykke på børn og unges digitale beskyttelse

Indlæg fra Sørine Vesth Rasmussen, Techpolitisk konsulent i Børns Vilkår

Meget af den lovgivning, der regulerer de rammer, som børn og unge færdes under online, handler om konkurrencevilkår og det indre marked, hvilket reguleres i Bruxelles. Så hvis vi vil beskytte børn og unges rettigheder, må vi kigge ud over Danmarks landegrænser og det danske folketing.

Af Sørine Vesth Rasmussen, Techpolitisk konsulent.

De sidste årtier har udviklingen af tech buldret derudaf. Og børn er i høj grad online. Det er estimeret, at globalt, så er hver tredje internetbruger under 18, og hvert tredje barn er online. I Danmark er tallet noget højere. Børn bliver i mange daginstitutioner og i hjemmet introduceret til Ipads, i skolen til computere og de bliver yngre og yngre, når de får deres egen smartphone.

Børn og unge har, og kan have, givende, trygge og opløftende fællesskaber online. De kan få nye venskaber, vedligeholde gamle, dele interesser og lege sammen uden at skulle være fysisk til stede. Desuden kan de digitale medie inspirere, bruges til læring og stimulere fantasi og kreativitet.

Nogle online tjenesteydelser, som spil, undervisning og sociale medier udvikles direkte med børn som målgruppen, fx Clio og Moviestar Planet. Her er der ofte et stærkt fokus på at beskytte børns rettigheder og lovgivning som GDPR og markedsføringsloven er blandt den lovgivning, som sætter rammerne.

Børn og unge bruger dog ikke kun tjenester bygget specifikt til dem som målgruppe. Tværtimod er de gode til at prøve nye online tjenester, om det så er SnapChat, TikTok eller Photo Roullette.

Men børn er særligt udsatte online. De er mere tillidsfulde og kan have sværere ved at gennemskue konsekvenser af deres handlinger. I takt med den mere professionaliserede online-snyd, og at de digitale mekanismer i højere og højere grad lokker til, at man bruger mere tid og hyppigere anvender online tjenester, som sociale medier, spil og andet, kræver det, at børns rettigheder, sikkerhed og trivsel kommer i forsædet.

På BørneTelefonen hos Børns Vilkår havde sidste år 60.000 samtaler med børn og unge. Blandt disse er mange direkte relaterede til tech. De kan ringe om problemer med at tilgå en konto, søger hjælp fordi de er blevet groomet, fordi de bliver mobbet online eller fordi der er konflikter i hjemmet om, hvad og hvornår de må game.

Vores samtaler er ikke unikke. Via vores nordiske samarbejde med bl.a. den Norske, Svenske og Finske børnetelefon samt andre organisationer, ved vi, at børn i norden oplever de samme udfordringer.

Men i forhold til mange andre lande og kulturer, har vi et børnesyn, som ikke kun handler om at skærme og beskytte børn mod ubehagelige eller ulovlige ting. Det bliver meget klart, når internationale tech-virksomheder promoverer sig med børnebeskyttelse gennem ’parental controls’ – altså hvor forældre får mere eller mindre fri adgang til alt fra barnets kontakter og skærmtid, til hvem de snakker med. En tendens som er blevet meget populær på delstatsniveau i USA.

Her ser Børns Vilkår og mange andre børneorganisationer to store udfordringer: For børnebeskyttende techpolitik handler for det første også om, at vi skal støtte og beskytte børns positive rettigheder. For børn har ret til privatliv og ytringsfrihed. Og for det andet, så hører vi tit fra BørneTelefonen, at det langt fra er alle forældre som enten kan manøvrere i parental controls eller overskue det. Og i de værste sager, anvendes parental controls til negativ social kontrol.

Meget af den lovgivning, der regulerer de rammer, som børn og unge færdes under online, handler om konkurrencevilkår og det indre marked, hvilket reguleres i Bruxelles. EU regulerer nemlig rigtig meget på erhvervsområdet, og altså derfor også når det omhandler tech-virksomheder, som går på tværs af landegrænser. Så hvis vi vil beskytte børns rettigheder, må vi kigge ud over Danmarks landegrænser og det danske folketing.

På EU-niveau har GDPR-lovgivningen et særskilt fokus på børns rettigheder, og det har den nyeste lovgivning på området, Digital Services Act (DSA), også. I Danmark var vi så heldige, at der sad en dansker, Christel Schaldemose, for bordenden, da DSA’en skulle forhandles. Det betød bl.a., at det danske børnesyn på børns rettigheder blev et særskilt område i lovgivningen, der ruller ud over alle EU-lande.

Senest har EU nedsat en ekspertgruppe på 21 repræsentanter fra industrien, såsom PEGI, forskere og NGO’er, som skal udarbejde et kodeks for tech. Og her sidder Børns Vilkår med.

Ekspertgruppen udspringer af DSA’en, og kommer til at have stor indflydelse på techudvikling, da det er et kodeks for age appropriate design. Dette kodeks skal lægge retningen og rammerne for, hvordan de eksisterende og kommende tech-virksomheder i langt højere grad inkorporerer mekanismer og foranstaltninger på deres platforme. Disse skal sikre, at børn og unges rettigheder, sikkerhed og trivsel bliver en central del af de produkter, som tech-virksomheder tilbyder, og så mange børn og ungei dag slår sig på.

Vores fokus i arbejdet vil være centreret om kernen af Børns Vilkårs arbejde: de anonyme og ærlige stemmer fra BørneTelefonen, de særligt udsatte børn uden forældre til at hjælpe og at børn og unges rettigheder også inkluderer retten til privatliv og ytringsfrihed, men at det ikke skal være på bekostning af deres sikkerhed og trivsel.

Techudviklingen bidrager med mange positive aspekter af børn og unges liv, men når det ikke udvikles med deres rettigheder og trivsel for øje, har det desværre konsekvenser. Derfor vil vi fremadrettet arbejde for, at børn og unges trivsel bliver en mere central del af udviklingen. Og dette ikke kun ift at beskytte dem mod dårligt, men også støtte de positive aspekter.

I Børns Vilkår anerkender og ser vi, at tech-industrien har det balancerede børnesyn for øje. Her vil vi ikke bare beskytte børn mod det dårlige, men også understøtte leg, læring og gode fællesskaber uden at det koster data og sikkerhed. Derfor er vi også åbne for input og alliancer om, hvordan vi løfter i flok.

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.