Copenhagen Fashion Week. Show: Baum und Pferdgarten, AW19.

“It takes a Family”

Det var med disse ord, at Baum und Pferdgarten inviterede til deres show under Copenhagen Fashion Week. Den er tiltænkt som en direkte reference til den familie, man selv skaber og den familie, man får i sit arbejdsliv. Baum und Pferdgarten kan samtidig fejre 20 år, så der er naturligvis også en kobling til de flotte resultater (og gode samarbejde),  som mærkets to grundlæggere og kreative direktører Rikke Baumgarten og Helle Hestehave har skabt.

Showet blev afholdt i “Fabrikken for kunst og design”, hvilket var en god rå ramme for det meget stilrene show, hvor det først og fremmest var tøjet, der var i centrum (det har ikke været en selvfølge for alle brands under denne modeuge). Den valgte musik var simpelthen i særklasse, og passede perfekt til showet, uden at tage fokus.

Reaktionerne på kollektionen var positiv. Sille Henning skrev f.eks. på Fashion ForumSom i enhver Baum und Pferdgarten kollektion var der tern i mange variationer – både i forskellige kombinationer eller mikset med kollektionens feminine blomsterprint. Printet silke, oversize strik, miniskirts og mere konstruerede silhuetter blev mikset på kryds og tværs, som kjolen i kirsebærprintet bomuld med stribede skjorteærmer over ternede bukser. Også den landskabsprintede quiltede frakke over en blomstret kjole var mikset på en måde, der virkede inspirerende og gav lyst til selv at eksperimentere.

Vi takker for et gennemført show, og glæder os til at følge dem de næste 20 år. 

... men ligeså meget en ode til hele det team, der har gjort det muligt for Baum und Pferdgarten fortsat at markere sig som en af dansk modes mest markante spillere.

Berlingske

Det var en stærk kollektion som Baum und Pferdgarten viste og en fin markering af deres første 20 år på modescenen.

Fashion Forum

Indtryk fra Baum und Pferdgartena modeshow: