Det danske sneakermærke, Arkk Copenhagen annoncerede i går en stor nyhed. De har forfremmet deres sneakerdesigner Marco Formentini til kreativ direktør. italienerens opgave bliver i endnu højere grad, at sikre den røde tråd hos det populære danske brand. Men hvad betyder det egentlig? Det tog vi en lille snak med Kasper Høj Rasmussen om. Udover at være Co-founder, så er Kasper også Chief Creative Officer hos Arkk Copenhagen.
Kasper Høj Rasmussen fortæller til dontt.dk;
“Vi kommer i endnu højere grad til, at have fokus på “den røde tråd” i alt som vi laver. Det skal Marco bruge rigtig meget af sin tid på nu. Vi har kørt et tæt parløb de sidste par år, og har været en gave for Arkk. Et internationalt brand anno 2024 udkommer på så mange forskellige platforme og måder i dag. Det er alt fra webshop, shows, annoncer, møder, butikker, sociale medier osv.
Vi vil gøre endnu mere ud af, at give vores partnere og kunder den fulde Arkk oplevelse overalt. Så det handler om. at Marco i højere grad skal kunne klæde vores interne teams godt på.
Det kan lyde ret “basis”, men det er jo noget rigtig mange brands kæmper med. Du kan ikke gøre dig umage nok med at passe på dit brand. Så det er den korte historie bag forfremmelsen.”
"Arkk Copenhagen skal ikke kun holde 2, 5 eller 10 år. Det skal være for altid."
Marco Formentini (tv.) og Kasper Høj Rasmussen, co-founder af Arkk Copenhagen
2024 er lige startet. Nu har I lige meldt denne forfremmelse ud. Men hvad er det ellers for et år, som Arkk ser ind i?
“Der venter forhåbentlig en reaktion på alt det arbejde, som vi lavede i 2023. Sidste år har vi virkelig brugt mange ressourcer på konsolidering og udvikling af vores brand. Arkk Copenhagen skal ikke kun holde 2, 5 eller 10 år. Det skal være for altid. Det arbejde skal vi kunne se resultater af i 2024.
Vi er godt på vej til at få åbnet nogle nye døre, som jeg glæder mig til at fortælle dig om. Men her og nu, så glæder vi os til at vise vores nye kollektion frem. Det er så småt startet, men begynder jo for alvor i næste uge under modeugen.
I har lejet de her store og smukke lokaler i Landemærket i København, som et ekstra showroom. Hvorfor?
“I bund og grund er det for at kunne bakke en kollektion op, som har taget 1,5 år at lave. Det handler igen om at give den fulde Arkk oplevelse. Kollektionen fortjener gode opgivelser. Det er den flotteste bygning i indre København, og den bedste kollektion vi har lavet til dato. Så det er et perfekt afsæt for os, til at kunne invitere folk ind til næste kapitel af historien om Arkk Copenhagen.
I er nu 9 år gamle. Er der nogen værdier I har taget med jer hele vejen?
“Alting kan lade sig gøre. Alting. Det er det som umildbart popper op. Du har jo kendt os altid, så du ved også, hvor stor en ære vi sætter i at lave tingene selv. Den strategi er jeg kun blevet bekræftet i gennem årene. Alt hvad vi laver er designet og lavet af os selv. Det er kernen af virksomheden. Vi gør ikke nødvendigvis det letteste, men det bedste. Den har vi stadig med os i dag.”
Under modeugen kan du på læse endnu mere om Arkk Copenhagen på dontt.dk
Bliv opdateret på 5 min - hver uge!
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.