Under coronakrisens hjemmearbejde forsvinder grænsen mellem det private og arbejdet, så vi føler, vi pjækker. Arbejdspladskulturen forsvinder, og vi bliver slaver af »gamle dage«. Den anerkendte brandingekspert, Martin Lindstrøm, går i kødet på det udbredte hjemmearbejde.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Berlingske og skrevet af Jens Rebensdorff.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

Samfundets massive nedlukning vil efter eksperters og statsminister Mette Frederiksens (S) vurdering  fortsætte en rum tid endnu.

Det betyder, at mange af os skal fortsætte med at sidde i køkkener, stuer og gæsteværelser, i kældre, annekser og arbejdsrum, i folkemunde kaldet »hjemmekontoret«, og arbejde i rammer, der skriger på alt andet end arbejde og samvær med kolleger.

En befrielse for nogen. En forbandelse for andre.

Netop hjemmearbejdet, og hvad det gør ved os, har sit eget afsnit i den kommende bog, »Afdelingen for sund fornuft« (Lindhardt og Ringhof), af den danskfødte og internationalt anerkendte brandingekspert og bestsellerforfatter Martin Lindstrøm. Lindstrom Company med 200 medarbejdere er blandt verdens førende brandingvirksomheder med kunder som Disney, Burger King og Mærsk. Hans bog udkommer 19. januar og er en humoristisk og praktisk guide til ledere og medarbejdere, uanset om de går på arbejde eller arbejder hjemme.

I telefonen fra sin bopæl i Zürich i Schweiz uddyber Martin Lindstrøm, hvad han mener, der sker med os, når grænsen mellem privatsfære og arbejdsplads forsvinder, og alt fra kontakt med kolleger til kreative processer foregår online og på Zoom- og Google Hangouts-møder. Et fænomen hans virksomhed har lavet flere undersøgelser af.

Vi ændrer personlighed

Når vi alle sidder hjemme og arbejder online og har virtuelle møder flere gange om dagen og ikke har fysisk kontakt med kolleger, forsvinder ikke kun arbejdspladskulturen og grænsen mellem privaten og jobbet, mener Martin Lindstrøm.

»Vi ændrer personlighed alt efter, hvilken kontekst vi befinder os i. Det er det, vi ser begynde at forsvinde nu under coronanedlukningen, hvor vores kolleger bogstaveligt talt har invaderet vores allerhelligste indre. Grænsen mellem det private og arbejdet er på vej væk, så ens humør bliver blendet ind mellem alt muligt andet. Vi bliver mere og mere slaver af rutiner, som ikke er bygget til det miljø, vi lever i for tiden.

Vi bygger en konstruktion op om en virkelighed, som er meget skrøbelig. I gamle dage var virksomheden en kultur. I dag er den kultur forsvundet, og hvad er det så for en kultur, du har? Ingen. Vi bliver alle dybt usikre, mig selv inkluderet, af at arbejde hjemme. For hvad er det, der retfærdiggør, at jeg arbejder hjemme? Hvordan beviser jeg, at jeg er noget værd, når jeg ikke kan stå nede i kantinen og tale med kolleger og fortælle, at jeg har gjort et godt stykke arbejde eller tale om noget, der normalt ikke bliver talt om?«

Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv har lavet en ny analyse, hvoraf det fremgår, at næsten halvdelen af alle beskæftigede i Danmark, omkring 1,4 millioner danskere, har arbejdet hjemme med videokonferencer og onlinemøder under nedlukningen i foråret. Adskillige andre undersøgelser har kortlagt fænomenet »hjemmearbejde«.

Trods hjemmearbejdets massive omfang vurderer Martin Lindstrøm, at der kun er »lommer i befolkningen, som elsker at arbejde hjemme«.

»Jeg vil påstå, at kun 10-15 procent af de kunder, vi arbejder med, synes det er fantastisk at arbejde hjemme, for de har aldrig haft så meget frihed. Men de unge, der ironisk nok tidligere sagde, de gerne ville arbejde hjemme, har nu ekstremt svært ved afsavnet af social interaktion.«

Som han skriver i sin kommende bog, kan mange menneskers aversion mod hjemmearbejde skyldes, at vi online ikke har mulighed for at læse andre menneskers kropssprog, og det får vores kollektive empati til at forsvinde.

Han giver et eksempel: Tavshed fremkalder ofte angst, når det sker online. Zoom og Teams bør derfor overveje at lave en »Jeg tænker«-funktion for mødedeltagere.

Vi føler, vi pjækker

En af konsekvenserne ved vores udbredte hjemmearbejde er, at vi føler skyld og får dårlig samvittighed, mener Martin Lindstrøm. Dårlig samvittighed over at spise for meget, tage på og ikke få tilstrækkelig motion. Vi føler, vi snyder, fordi vi sidder hjemme og ikke rigtig »går på arbejde«, fordi arbejde for os er forbundet med faste rutiner som at klæde os på, forlade hjemmet, transportere os, tale med kolleger.

»Resultatet er, at vi føler, at vi pjækker og laver venstrehåndsarbejde,« siger Martin Lindstrøm.

»Vi føler dårlig samvittighed over, at børnene sidder inde ved siden af, og man burde være der mere for dem. Og dårlig samvittighed over ikke at have energi til at være kreativ og lave aftensmad og derfor serverer det samme som i går.«

Vores måder at tale sammen på, og det vi siger til hinanden ændrer sig også, når vores primære kontakter til kolleger foregår virtuelt, mener Martin Lindstrøm. Samtaler bliver uden sund fornuft.

»Hej« er erstattet af: »Du skal lige slå din mikrofon til«, »Undskyld, jeg kommer for sent, men der var simpelthen så meget trafik« er blevet til: »Nogle har sendt mig det forkerte link« og den mest brugte sætning under vores mange virtuelle møder med kolleger er, ifølge Martin Lindstrøm: »Dig først, nej kom du bare først. Undskyld, fortsæt bare.«

I gamle dage for et år siden

Den dårlige samvittighed, når vi sidder ved skærmen og tasterne derhjemme, handler om to ting, ifølge brandingeksperten.

»I gamle dage, for et år siden, ville skyldfølelsen og den dårlige samvittighed handle om enten arbejdet eller privatlivet. Nu er det begge dele på én gang, og det er værre. Vi har ingen måde at opdele vores handlinger, vores liv og vores følelser på, fordi pipelinen af bureaukrati og arbejde føres direkte ind i vores soveværelser, når vi arbejder så meget hjemme. Vores hjerner kan ikke adskille den mangfoldighed af følelser med det resultat, at vi føler, vi mangler energi, vi bliver trætte og udmattede og ikke føler, vi opnår noget.«

Det er ikke kun en lille skare pligtopfyldende medarbejdere, der lever med et åg af dårlig samvittighed for tiden. Skyldfølelsen over for ikke at leve op til vores egne og andres forventninger opleves af alle, mener Martin Lindstrøm. Fra skyldfølelsen over først at stå op fem minutter før det første onlinemøde og vælte ind foran skærmen i underbukser og pæn skjorte til dårlig samvittighed over, at man tror, man ikke arbejder nok og altid er fem minutter bagud.

»Vi får fornemmelsen af aldrig at være rigtig til stede. Der er hele tiden noget, der siger »bing« eller, der sker noget interessant på et socialt medie. Jeg har altid min opmærksomhed et andet sted. Når du går på arbejde, har du også typisk et kendt og fastlagt framework. Du ved, hvor du skal være henne, og du ved, hvad du skal gøre. Alting virker. Når du arbejder hjemme, arbejder du på andre præmisser.«

Introvert og ekstrovert

Skulle man lide af den vildfarelse, at hjemmearbejde er ens for alle, afbryder Martin Lindstrøm.

»Der er ekstrem stor forskel på, om du er introvert eller ekstrovert. Folk bør hjælpes til og tilbydes at designe deres liv derhjemme, så det passer til hjemmearbejdet.«

Ifølge brandingeksperten bør medarbejdere tilbydes individuelle arbejdsvilkår derhjemme. Nogle skal måske kun have tre onlinemøder om dagen, hvor resten af tiden kan gå, uden e-mail og telefonopkald, med at lave strategier, få ideer eller skrive.

»For andre handler det måske om at arbejde om søndagen og have fri mandag-tirsdag. Det er også det, folk har mulighed for i dag under coronakrisen, men jeg tror ikke, folk gør det. Jeg tror, folk er blevet slaver af nogle normer, der blev etableret i gamle dage, og som er blevet transporteret direkte ind til den virkelighed, vi lever i nu.«

Martin Lindstrøm mener, distraktionerne i hjemmet og den dårlige samvittighed ved det udbredte onlinehjemmearbejde og virtuelle møder også har konsekvenser for, hvordan vi tænker.

»De samtaler, vi har, bliver meget lineære, så vi har ikke tid til at være kreative eller tænke anderledes. Vi bliver mere strukturerede i vores tankegang, når vi har alle de onlinemøder. I øjeblikket er der ikke mange, der bryder grænser, for du har hverken tid eller energi til det. Din hjerne bliver mere og mere lineær.«

Martin Lindstrøm koger sin kritik af det omsiggribende hjemmearbejde ned.

»Vi kan ikke have en one size fits all. Men det er dér, vi er kommet til i dag.«