Andreas von der Heide, medstifter af Les Deux har været på en vild og velbeskrevet vækstrejse, siden han skabte tøjbrandet Les Deux for godt ti år siden. Nu giver han sine erfaringer og læring videre til andre, der drømmer om at skabe en succesfuld virksomhed. Du kan blandt andet lære, hvordan et fokus på virksomhedens kultur kan være med til at skabe fundamentet for succes.

Andreas von der Heide har på 10 år skabt en buldrende vækst historie med Les Deux. Med inspiration fra store amerikanske virksomheder som Google, militærets SWAT-teams og HBO-serien Billions, har han skabt en kultur i Les Deux, som medarbejderne læner sig op ad.

Du får nu mulighed for at lære af Andreas von der Heide. På Danmarks nye læringsplatform – Mesterlære, deler Andreas von der Heide ud af sin læring og sine erfaringer. Her kommer han i fornemt selskab med blandt andet Christian Stadil, Margrethe Vestager og Casper Christensen.



Andreas von der Heide fortæller:

“Jeg er selv iværksætter i hjertet. Derfor vil jeg gerne være med til at give min viden videre, så andre, der sidder med en start-up eller har en drøm, kan læne sig lidt op af mine erfaringer.”

Mesterlære er digital læring, som samler en række af de største danske profiler. Her kan du få inspiration og læring indenfor emnerne, iværksætteri, kreative håndværk og selvudvikling. Alt sammen lagt an, så du kan tage læringerne med ind i det liv, du lever.

I Les Deux arbejder Andreas von der Heide hver dag med at fastholde en stærk kultur, der skal sikre at medarbejderne tager ansvar, og aktivt driver virksomheden fremad. Og netop fokus på kultur er hovedvinklen på Andreas’ Mesterlære. For ham er det nemlig der, virksomhedens udvikling ligger.

– Jeg plejer at sige, at kulturen må ikke dø. Forstået på den måde, at vi hele tiden skal være bevidste om, at fastholde en kultur, der inkluderer og udvikler vores medarbejdere. Når de tager ansvar for dem selv og for Les Deux, udvikler vores virksomhed sig, forklarer Andreas von der Heide.

"Mesterlære er digital læring, som samler en række af de største danske profiler.."

Derfor er et af de elementer, som Andreas fremhæver i Mesterlære, det uddannelses- og udviklingsprogram, som Les Deux har etableret internt i virksomheden. Andreas kalder det for NextGen, og det er designet til at udvikle de talenter, der skal spille en hovedrolle i fremtidens Les Deux.

– Når vi onboarder nye talenter i Les Deux arbejder vi meget med at fortælle dem om vores historie og vores værdier. Om hvordan vi skaber ’det gode liv’. Det er fundamentet for den kultur, der er i Les Deux, og det er vigtigt, at de forstår den kultur. Men vi tilbyder dem også en ”buddy-ordning”, hvor de får sparring fra erfarne kolleger fra ledelsesteamet, og hvis de har brug for yderligere uddannelse, sørger vi for det. Og så laver vi en udviklingsplan for deres individuelle karrieremål hos Les Deux, fortæller Andreas von der Heide.

I sin Mesterlære giver Andreas von der Heide dig et unikt indblik i hvordan han, sammen med sine partnere, har skabt Les Deux – fra ingenting til en trecifret millionomsætning på godt 10
år. Med fokus på virksomhedens kultur, giver han dig en række værktøjer, som du kan bruge i dit eget projekt eller din egen virksomhed. Afsnittene med Andreas er allerede online.


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.