En anderledes type investering.

Med de ord præsenterer det fremadstormende brillebrand Christopher Cloos sin nye medejer.

De danske iværksættere har nemlig landet en investering på 85 mio. kr. fra det amerikanske mediehus a360 Media. Medievirksomheden står blandt andet bag magasinerne US Weekly, Star Magazine og Mens Journal.

Men i stedet for kapital i virksomheden, så skal pengene bruges i en såkaldt marketingpulje. Det betyder lavpraktisk, at Christopher Cloos skal geninvestere pengene og dermed får et gigantisk annonceringsråderum i de amerikanske medier.

"Vi er på en rejse, hvor vi skal ud og beklæde en million ansigter verden over"

Julius Langkilde, der er adm. direktør i brillevirksomheden fortæller:

“I stedet for at rejse kapital, som vi alligevel ville bruge på markedsføring, så gav det god mening for os bare at rejse markedsføring direkte. Det har givet os et langt større marketingbudget, end vi har haft før,« fortæller Julius Langkilde, der er adm. direktør i brillevirksomheden.

a360 Media har overtaget 9% af selskabet, der nu vurderes til en værdi af knap 150 mio. kr.
I starten af året fik Christopher Cloos i øvrigt en kapitalindsprøjtning på 6,2 mio. kr. fra bl.a. den amerikanske investorgruppe Feenix Venture Partners. Ejerkredsen tæller desuden 3Shape-milliardæren Tais Clausen, den svenske topmodel Elsa Hosk og Julius Langkilde. Brandet er også kendt for deres stærke ambassadørnetværk, der blandt andet tæller verdensstjernen Tom Brady, som fik salget til at stige med 1.600 pct. på bare én nat, da virksomheden lancerede sit samarbejde.

Julius slutter af

“Vi er på en rejse, hvor vi skal ud og beklæde en million ansigter verden over. I Danmark er det svært at beklæde 20 pct. af befolkningen, så vi sigter selvfølgelig ud over landets grænser. Det er det her endnu et eksempel på,” fortæller Julius Langkilde.


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.