Copenhagen Fashion Week & CIFF har de seneste år sat en tyk streg under, at København er en af de byer, man kan regne med, når det kommer til innovation og mode. Igen i år er presse, indkøbere og brands kommet til fra hele Europa. Et af de arrangementer, der har fået mest opmærksomhed, var, da Copenhagen Fashion Week og Zalando afholdt deres “Zalando Visionary Award 2025”.

Kort fortalt handler prisen om at støtte nye, kreative og visionære designere. Foruden æren og anerkendelsen betyder prisen, at vinderen får økonomisk støtte til at realisere sit show. Helt konkret får vinderen mulighed for at præsentere sin SS26-kollektion på catwalken ved Copenhagen Fashion Week i august. Derudover følger en pengepræmie på €50.000 samt produktionsstøtte til showet. Zalando bidrager også til designerens forretningsudvikling med skræddersyede ressourcer, mentorskaber og netværksmuligheder.

Derfor er det spændende. Dontt mener:

“Mode har styrken til at inspirere til forandring, og med Zalando Visionary Award er der en mulighed for at støtte designere, der tør skubbe til grænserne – i en verden, der kan være svær at komme ind i.”

Zalando Visionary Award
IAMISIGO

Historisk venue i København

I år dannede Den Frie Udstillingsbygning på Østerbro rammen om begivenheden. Den historiske træpavillon, oprindeligt opført i slutningen af 1800-tallet, er i dag hjemsted for moderne kunstudstillinger – og for en formiddag blev den omdannet til et samlingspunkt for fremtidens modetalenter.

De tre nominerede var FEBEN, IAMISIGO og Rave Review, og det var ikke en hvilken som helst jury, der skulle finde vinderen. Juryen bestod af:

  • Edward Buchanan, kreativ direktør for SANSOVINO6
  • Emma Matell, castingdirektør
  • Giuliano Calza, founder og kreativ direktør for GCDS
  • Herbert Hofmann, VP for Creative & Buying hos Highsnobiety
  • Anne Pascual, SVP Design, Marketing og Content hos Zalando SE

Og vinderen?

Det blev IAMISIGO. Brandet, grundlagt i Nigeria af Bubu Ogisi, er en pioner inden for innovation og kombinerer arvetekstiler med traditionelle håndværksteknikker fra hele Afrika. Resultatet er en kollektion af moderne designs med et dristigt, friskt perspektiv, der samtidig bevarer den kulturelle arv.

Jurymedlem Anne Pascual, SVP Design, Marketing og Content hos Zalando, sagde efterfølgende:

“Stort tillykke til IAMISIGO og Bubu Ogisi. Denne pris blev skabt for at fremhæve designere, der tilgår deres håndværk med autenticitet og intention, og det er præcis, hvad IAMISIGO har demonstreret. Det er vi stolte af at støtte. Dette er en fantastisk mulighed for at fejre inspirerende innovation og talent. Vi ser frem til at arbejde sammen og fortsætte målet om at opbygge en mere inkluderende og innovativ branche.”

IAMISIGOs grundlægger, Bubu Ogisi, udtalte:

“Jeg er meget taknemmelig for anerkendelsen, og jeg tror, at dette kun er starten på et spændende partnerskab for IAMISIGO, efterhånden som vi udvikler os som brand. Forvent noget magi i august!”

Vi tager hende på ordet. dontt.dk er naturligvis på plads til den tid.


Get smarter, faster!

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.