50 år er lang tid. I reklameverdenen er det urealistisk lang tid.

Men nogen, der altid har holdt sammen, er reklamebureauet Wibroe Duckert & Partners (WDP) og Tuborg. WDP kan snart kan fejre guldbryllup med Tuborg som fast bureau . I anledningen af Mediehøjskolens  75 års jubilæum gav det anledning til en “samtalesalon” mellem Kreativ direktør & Partner fra WDP Henrik Juul og marketingchef fra Tuborg Christian Sveigaard.

Samarbejdet mellem WDP og Tuborg går helt tilbage til til starten af 1970´erne. I 1971 blev samarbejdet formaliseret, og en af de største danske reklamemænd Peter Wibroe lavede f.eks. det nye slogan til Rød Tuborg: »Fra før verden gik af lave«. Salget steg fra 2 til 27 millioner flasker om året. Succesen var langt fra enestående og danske og internationale reklamepriser er siden haglet ned over Peter Wibroe. Det var på et tidspunkt, hvor forretningen Tuborg gik dårligt, så man kan roligt sige, at det var WDP, der lærte danskerne at drikke og holde af Tuborg.

Derfra var bolden givet op med flotte ord til hinanden og om, hvordan de har kunnet bevare kærligheden. Når alt kommer til alt, så handler det selvfølgelig kun om en ting. Tuborgs afsætning vokser og sælger i dag flere øl end Carlsberg gør i verden. Så hvorfor skifte?

De er dygtige i WDP. Det har altid været reklamebranchens tunge drenge, og man behøver bare at nævne: Kims sulten for sjov“, Polle fra Snave og squash reklamerne for at vide, at de har skrevet dansk reklamehistorie mange gange. Så hvis vi skulle hive 3 “take aways” med fra samtalen, skulle det være:

Om Wibroe Duckert & Partners:

Dansk ejet reklamebureau. I mange år har de været reklamebranchens ukronede kreative konger. Bureauet blev etableret den 1. oktober 1973 af kreativ direktør Peter Wibroe og administrerende direktør Jan Duckert.

– Vigtigste grunde til at samarbejdet har holdt så længe:

Kristian fra Tuborg er ikke i tvivl: Vi bruger enormt meget tid på relationen, og kender hinanden godt. Vi investerer i tid sammen. Vi har en stor ærlighed i samarbejdet. Vi siger tingene, som de er, og bruger ikke så meget tid på ting, vi ikke synes om.

– De tør udfordre

Eksempel: Tuborgs mediebureau kom engang til Tuborg og sagde: “I må skifte Henrik Juul og WDP ud. Han kan kun lave 40 sek. reklamefilm”
Juul og WDP svarede prompte igen, og lavede en 5 sekunders reklame, som i øvrigt performede flot. Men det blev hurtigt starten på en meget vigtig snak i reklamebranchen, hvor både de nye og gamle medier er begyndt at diktere formatet.

Henrik Juul udtrykker det således:
Det er en mærkelig tid, vi lever i. Vi køber ind efter tal, og hvad der er sket i går. Alle mediebureauer ser bagud og stiller spørgsmålet: Hvem køber dog rammen, før man kender kunstværket?
Hvem har ødelagt det? Det er sgu ikke de rigtige reklamefolk og kreative!
( Der blev straks summet mediebureauer som Mindshare … )

– og den gamle “røverhistorie”

Filminstruktøren Erik Balling ringede engang for mange år siden til Carlsberg og spurgte, om han kunne få nogle øl til en tv-serie, han skulle i gang med. Røret blev knaldet på, og Erik ringede i stedet til Tuborg. Det var til “Huset på Christianshavn”, og af samme grund valgte Erik Balling at bruge Tuborg, da han lavede “Olsen Banden”. Der blev aldrig lagt en plan fra Egon Olsen, uden der blev skålet i en Grøn Tuborg.

Legendariske reklamer fra Tuborg