Det var en stor overraskelse, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede Tommy Ahlers som ny uddannelses- og forskningsminister tilbage i 2018.
Det tvang den innovative erhvervsmand til at trække sig fra en lang række direktør og bestyrelsesposter i erhvervslivet, og “kun” være passiv investor for at sikre inhabilitet. Men den tid er slut. Det fortæller Tommy Ahlers i en mail.

»Da jeg blev minister var det vigtigt for mig at være passiv i erhvervssammenhæng. Som minister var jeg jo chef og øverstansvarlig for et kæmpe område, og der er det vigtigt, at der ikke måtte være nogle potentielle interessekonflikter. Nu hvor jeg ikke er minister længere, er min rolle væsentlig anderledes, og jeg er ikke chef for et område i forbindelse med politik længere. Derfor er det også naturligt, at jeg igen kan være mere aktiv i erhvervsmæssig sammenhæng,« skriver Tommy Ahlers i en mail.

Faktisk mener han, at det er en styrke, hvis politikere laver noget ved siden af politik.

Finans skriver her, efter de har gennemgået erhvervsdatabasen BIQ lavet en gennemgang blandt de nuværende 179 folketingsmedlemmer. Gennemgangen viser, at 11 folketingsmedlemmer foruden Tommy Ahlers enten er direktører i eller medejere af et aktie- eller anpartsselskab:

Ingen af dem kommer fra den nuværende S-regering. Rasmus Prehn, nuværende minister for fødevarer, landbrug og fiskeri var indtil september 2020 medejer af et anpartsselskab, men er nu ude af dette selskab.

»Jeg synes klart, det er en god ide, at folketingsmedlemmer på den ene eller anden måde holder tæt kontakt til erhvervslivet. Jeg anerkender dog også, at politik nemt kan optage al tiden, at det derfor kan være svært at have ’poster’,« skriver Tommy Ahlers.

Kunne du finde på at blive mere aktiv i erhvervssammenhæng ved siden af politikerlivet?

»Ja, det har jeg løbende overvejelser om. Det trækker jo virkelig i mig – især når jeg møder nogle af de interessante klima-startups, fordi jeg både er overbevist om, at det er iværksættere, der er en krumtap i at løse klimakrisen, og samtidig er der et forretningspotentiale, som er større end internettet. Mit primære virke er dog politik,« skriver han.

Gennem de selskaber, hvor Tommy Ahlers er direktør, har han en lang række ejerandele. Heriblandt i flere virksomheder, som han investerede i gennem DR-programmet ”Løvens Hule”, ligesom Tommy Ahlers ejer under 1 pct. af vinappen Vivino, som for nylig rejste 1 mia. kr.


GUIDE TIL BORNHOLM

Dontt.dk har lavet vores helt egen bornholmerguide til dig. Den kan du finde her. ( Hvor skal du? Hvad skal du opleve? Hvad skal du spise? )

Du kan blandt andet møde 7 dygtige iværksættere. Det finder du her.