Close Up And Private ( CUAP ) startede som blogkollegaer ( til blandt andet os ) tilbage i 2009. Bag projektet stod kunstneren og modelegenden Sergei Sviatchenko og hans søn, fodboldspilleren Erik Sviatchenko. Sådan er det stadig, selvom projektet har været i en del forskellige retninger.
Nu er Close Up And Private klar til at kaste sig ud i et eksklusivt kollektionsprojekt med fokus på skjorter, slips og bow ties, som tilføjer endnu en dimension til deres univers. Denne gang i samarbejde med det fremadstormende danske brand AN IVY, som du også kender fra disse spalter.
Kom tæt på kollektonen her!
OM AN IVY:
AN IVY er et ungt dansk slipsebrand, som for alvor blev kendte efter Løvens Hule. Men der gemmer sig meget mere bag den historie.
Du kan læse mere om drengene bag her.
Om kollektionen:
“Kollektionen er navngivet ’The Splash’ og bygget op omkring den konceptuelle tanke, at alle items skal kunne mikses og matches. Den består blandt andet af to nyfortolkninger af klassiske skjorter med henholdsvis rund krave i oxford-kvalitet og button-down krave i stribet poplin – begge er inspireret af nogle af Sergei Sviatchenkos favoritskjorter fra hans personlige samling.
Endvidere byder kollektionen på fem smalle slips i stribede, prikkede og club-inspirerede designs, hvor CUAP-emblemet er integreret, ligesom parterne også har designet to bow ties i kunstneriske silhuetter, som Sergei Sviatchenko opfordrer de danske og internationale mænd til at inkorporere i deres hverdagsgarderobe på lige fod med skjorten og slipset.”
Sergei Sviatchenko fortæller:
”Vi har været på en lang rejse sammen. Nikolaj og Alexander fra AN IVY har fulgt CUAP siden begyndelsen, og vi har en eksklusiv forbindelse i forhold til stil og æstetik, der løbende har udviklet sig. Og jeg er glad for, at vi nu lægger et professionelt lag på vores relation med denne limiterede kollektion”
Og fortsætter
”Vi har nøje udvalgt og designet kollektionens styles med inspiration fra 50’erne og 60’erne. Det er en blanding af inspiration fra John F. Kennedys Election Campaign (1960) og perioden, hvor David Hockney lavede The Splash (1966). Det er et unikt projekt med fokus på de små detaljer, som er vores fælles passion”, forklarer Sergei Sviatchenko og refererer blandt andet til kraverne og pasformen på skjorterne samt ’The Etiquette For The Modern Classicst’ – et manifest om påklædning – som kan læses på en label indvendigt i kollektionens skjorter. AN IVY er en ny generation af modern classicists, og jeg er glad for at give stafetten videre og udvikle stilretningen yderligere sammen med dem”, afslutter Sergei Sviatchenko.
"AN IVY ER EN NY GENERATION AF MODERN CLASSICISTS"
Sergei Sviatchenko
En stor ære
Den melding skaber naturligvis glæde i AN IVY lejren. Alexander Gram, Co-founder siger:
”Det er en stor ære for os at samarbejde med Sergei Sviatchenko om denne kollektion. Hans kompromisløse tilgang til herremoden – og ikke mindst hans personlige stil som modern classicist – har været en kæmpe inspiration for både Nikolaj og mig i mere end et årti. Og med samarbejdet har vi designet ni styles, som harmonerer til perfektion med den stil, der gør Sergei Sviatchenko til Danmarks, ja faktisk verdens bedst klædte mand.”
Kollektionen lanceres i et limiteret oplag i dag. ( 7. oktober ) – i øvrigt på Sergei Sviatchenkos 68-års fødselsdag. CUAP x AN IVY kan eksklusivt købes på an-ivy.dk samt i udvalgte butikker. Alle slips og bow ties koster 399 DKK pr. stk, mens skjorter koster 699 DKK og 799 DKK.
Du kan se en del af udvalget her: