Den populære Netflix-serie Stranger Things havde i 4. sæson et gennemsnit på 110 millioner seertal per episode i de første uger efter premieren.

Snart venter nu seriens 5. og sidste sæson – og det bliver med et dansk touch.

Det danske designbrand Lucie Kaas lancerer nemlig en officiel kollektion, der bliver sat til salg på alle Netflixs markeder. Lucie Kaas er kendt for sine moderne fortolkninger af de traditionelle japanske kokeshi-dukker.

Og det er netop disse, der skal portrættere udvalgte figurer fra serien.

Esben Gravlev, grundlægger af Lucie Kaas, udtaler:

“Vi havde aldrig forestillet os, at vi skulle lave en Stranger Things-kollektion. At vi som lille dansk virksomhed får lov at arbejde med et af verdens største underholdningsbrands, bekræfter for os, at vores produkter har en helt særlig appel.”


"Det bekræfter, at vores produkter som lille dansk virksomhed har en helt særlig appel"

Stranger Things

Lanceres globalt

Samarbejdet mellem Lucie Kaas og Netflix’ Stranger Things-team opstod, da streaminggiganten opdagede Lucie Kaas’ produkter i forbindelse med Elton Johns farewell-tour i London, hvor de håndmalede kokeshi-dukker indgik i en pop-up-udstilling hos stormagasinet Selfridges. Kort efter blev de kontaktet af både Netflix’ amerikanske og britiske afdelinger.

Designet er skabt i samarbejde med den britiske kunstner Becky Kemp, som tidligere har stået bag succesfulde Lucie Kaas-kollektioner, blandt andet med Squid Game.

Lucie Kaas har tidligere arbejdet med store navne som Karl Lagerfeld og Elton John, men samarbejdet med Netflix markerer et særligt skridt for det danske designbrand.

Esben Gravlev tilføjer:

“Netflix-teamet har været en fornøjelse at arbejde med. Vi har hele vejen følt os som ligeværdige partnere – også selvom vi er et lille dansk designhus.”

Kollektionen lanceres globalt den 29. oktober. Vi følger naturligvis lanceringen.

Lucie Kaas

Esben Gravlev & Ellora Rasmussen, Founders af Lucie Kaas


WEEKLY BRIEF

Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.

Allerede 55.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!

Privacy Preference Center