Helle Thorning-Schmidt var Danmarks første kvindelige statsminister, og dronning Margrethe er den første regerende dronning herhjemme. I anledning af Dronningens 50-års regeringsjubilæum fortæller den tidligere statsminister nu om deres fortrolige møder, om en boganbefaling, der førte til en tur i et antikvariat, og om et syn på klimaet, som ikke flugtede helt.

Interviewet er bragt i samarbejde med Berlingske og skrevet af Thomas Søgaard Rohde.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.



Helle Thorning-Schmidt kan ikke huske præcis, hvornår hun mødte dronning Margrethe første gang.

Men hun kan huske første gang, hun som landets statsminister stod ansigt til ansigt med Dronningen i forbindelse med et statsråd.

Samtidig med den traditionelt højtidelige ceremoni – hvor statsministeren og de øvrige ministre mødes med majestæten – fandt der nemlig et stykke danmarkshistorie sted den dag.

Det var således første gang, at Dronningen skulle modtage en kvinde som statsminister. Nu var fornavnet ikke Poul, ikke Anker, ikke Anders eller Lars. Det var Helle.

Ifølge den forhenværende statsminister affødte mødet et par muntre bemærkninger de to imellem.

»Vi drøftede, at det var første gang, der nu sad to kvinder her, og vi bemærkede noget om, at man skulle have lidt mere tid til at gøre sig klar til festerne end dem, som var kommet før en. Jeg kunne godt mærke, at Dronningen syntes, det var sjovt,« siger Helle Thorning-Schmidt i dag.

Den tidligere formand for Socialdemokratiet forlod statsministerposten i forbindelse med valgnederlaget i 2015, men i sin tid som landets politiske leder nåede hun at mødes med Dronningen talrige gange. Både ved festlige lejligheder og ved fortrolige møder blot de to.

14. januar har dronning Margrethe været regent i Danmark i 50 år, og i den forbindelse har Berlingske talt med Helle Thorning-Schmidt om Dronningen og Kongehusets betydning for Kongeriget Danmark, om forholdet mellem en statsminister og et statsoverhoved og om den politiske samtale mellem netop de to.

Ifølge Helle Thorning-Schmidt forandrede den indbyrdes relation sig, da hun foruden partiformand kunne føje statsminister til sin jobbeskrivelse.

»Man går fra at kende Dronningen og kongefamilien fra nogle af de mere festlige lejligheder til at arbejde mere sammen,« forklarer Thorning.

Som statsminister mødes man regelmæssigt med Dronningen på tomandshånd ved fortrolige møder for at orientere majestæten om de seneste politiske udviklinger, ligesom Dronningen i forbindelse med statsråd, hvor ministre også deltager, underskriver nye love og bliver orienteret om kommende lovforslag, som regeringen vil fremsætte i Folketinget.

Der er et lukket rum, og der er kun to i lokalet

Dronning Margrethe er ofte blevet beskrevet som særdeles politisk interesseret, og ifølge Helle Thorning-Schmidt er det en ganske rammende beskrivelse.

»Hun er meget interesseret i rigsanliggender og ved meget om både Grønland og Færøerne. Men hun er selvfølgelig også meget optaget af, når der er enten indgående eller udgående statsbesøg fra andre lande. Der vil hun gerne høre, hvad statsbesøget betyder, og hvilke politiske vanskeligheder der potentielt kan være.«

Siger Dronningen på møderne, hvad hun reelt mener om et politisk tiltag eller et statsbesøg, eller spørger hun mere nysgerrigt ind til det?

»Jeg har ikke hørt hende sige, hvad hun mener om et konkret tiltag, men man kan godt fornemme mellem linjerne, hvad Dronningen mener om tingene.«

»Det er en fin grænse ikke at gå ind i noget, som er for politisk, og det respekterede jeg som statsminister, og det er Dronningen fuldstændig klar over. Og man kan også mærke på Dronningen, at hun har været gennem mange statsministre, så hun kender det her til bunds og ved lige præcis, hvor grænserne går for det. Men det er et lukket rum, og der er kun to i lokalet, så man kan i princippet tale om, hvad man vil, og man behøver ikke være enig om alting,« siger Helle Thorning-Schmidt.



Rygning og klima

Det vakte opsigt, da dronning Margrethe i forbindelse med sin 80-års-fødselsdag i et interview med Politiken bedyrede, at vi ikke bør »panikke« over klimaforandringer, ligesom hun i samme avis erklærede, at hun ikke følte sig overbevist om, at klimaforandringerne er direkte menneskeskabte:

»Jamen, at mennesker spiller en rolle i klimaforandringer, det er der nok ingen tvivl om. Men om de er skabte – direkte – det er jeg ikke ganske overbevist om,« sagde hun dengang.

Spørger man Helle Thorning-Schmidt, hvorvidt det er hendes indtryk, at hun og Dronningen undertiden har været uenige politisk, siger den tidligere statsminister:

»Vi har aldrig diskuteret et eller andet politisk, men jeg tror da ikke nødvendigvis, at jeg er enig med Dronningen om alt, og det behøver jeg jo heller ikke være. Dronningen har også været ude at sige noget om klimaforandringer, som måske ikke flugter fuldstændig med Socialdemokratiets holdning eller andre partiers holdning. Det er ikke sådan, at vi har diskuteret det, men det kunne man forstå i forskellige samtaler.«

Da Dronningen nytårsaften holdt sin nytårstale, var det med fokus på blandt andet »klimaneutralitet« og »bæredygtighed«.

»Vi står over for store udfordringer og forpligtelser, ikke mindst af hensyn til de kommende generationer. Det er vi alle nødt til at forholde os til – i tide,« lød det fra dronning Margrethe, der tillige understregede forskningens centrale rolle.

Helle Thorning-Schmidt, traditionelt blander Dronningen sig ikke i politiske spørgsmål. Når hun taler om klimaet i sin nytårstale, bliver det nogle steder udlagt politisk. Hvor meget må hun blande sig som dronning?

»Det vigtigste ved Kongehuset, synes jeg, er, at det samler os alle sammen, og derfor er der en meget fin grænse for, hvor politisk det kan være. Kongehuset kan simpelthen ikke være særlig politisk, og Dronningen har også formået i de 50 år virkelig at holde sig på den rette side af den grænse.«

»Vi ved allesammen godt, at hun måske har nogle andre holdninger til for eksempel rygning og klima, men vi accepterer det også, fordi hun er fra en anden tid, og vi har alle sammen en person i vores familie, som måske ikke har de samme holdninger som os på nogle af de her punkter.«

Men netop i sin nytårstale var hun meget fortaler for klimaet?

»Meget, ja.«

Det var måske i virkeligheden lidt forfriskende?

»Jeg synes, det var en udmærket nytårstale. Det er også vigtigt, at hun er tro mod sig selv, og hvad hun tror på, så jeg håber også, at hun føler, hun kan stå inde for det, hun siger.«

Dronningens lektier

Kongehuset som institution har undertiden været til debat herhjemme, men ifølge Helle Thorning-Schmidt »kan det ikke gøres op på nogen måde, hvor stor en betydning det danske kongehus har«.

»Jeg har godt set, at nogen forsøger at gøre det op økonomisk, men det er slet ikke det, det handler om. Det handler om traditioner. Det handler om et særligt kendetegn ved Danmark. Det handler om, hvem vi er som nation.«

»Der er mange, der synes, vi er et pudsigt land. Vi er et på mange måder lighedssøgende land med velfærdssamfund og det hele, og så har vi samtidigt et kongehus. Det er der mange, som synes er specielt, når de kigger på os udefra. Men nogle gange skal man sætte pris på det, der gør en speciel,« siger den tidligere statsminister.

Du var Danmarks første kvindelige statsminister, og dronning Margrethe er det første kvindelige statsoverhoved herhjemme. Det er jo to noget forskellige roller, må man sige, men hvilken betydning tror du, det har for et samfund som vores?

»Det, tror jeg, betyder rigtigt meget, og det har jeg også sagt i en af de taler, jeg har holdt for hende. At selvom hun ikke definerer sig selv som feminist – der er hun nok igen lidt af den gamle skole – har hun jo haft en indflydelse på, netop i de her år i 70erne, at kvinder også syntes, at de kunne blive til noget, fordi der stod den her unge dronning med to små børn og skulle varetage den her kæmpe opgave.«

»Der er ingen tvivl om, at det har haft indflydelse på, hvordan min mors generation så på deres egne muligheder. Det var formentlig mere ubevidst end bevidst, men man så, at det kunne en kvinde også klare, og jeg tror, det har givet en form for ubevidst mod til rigtig, rigtig mange kvinder. Så det har haft en stor betydning særligt i de år, hvor det virkelig gjaldt for mange kvinder om at få en fod inden for på arbejdsmarkedet.«

Da du holdt tale til Dronningens 75-års-fødselsdag, sagde du blandt andet, at »er der et emne, der interesserer Dem særligt, så er De klar med forslag om uddybende litteratur, som jeg bør læse«. Kan du afsløre en titel, eller er det fortroligt?

Helle Thorning-Schmidt nævner, at Dronningen anbefalede hende at læse »Den glemte konge« af Lars Roar Langslet om kong Frederik 8. En bog, det ikke umiddelbart var let at anskaffe sig.

»Jeg måtte straks ud og have fat på den i et antikvariat.«

Det bliver man nødt til, når man får lektier for af Dronningen?

»Ja,« griner Thorning og tilføjer:

»Men det er en super spændende bog, jeg er meget optaget af hele det univers.«