Foto: Mia Amalie Holstein., Vicedirektør i SMVdanmark.

En ny analyse fra SMVdanmark viser at i EU er det hver 4. mindre virksomhed, der ejer retten til fx et design, et varemærke eller anden intellektuel rettighed, der har oplevet at blive kopieret. I Danmark er tallet formentligt højere. Det kan være et af de største incitamenteter til, at virksomheder ønsker at udvikle nye produkter og designs mener SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

De skriver i en netop udsendt pressemeddelse, der præsenterer analysen:
(Link til analysen finder du nederst i denne artikel.)

En designerskål, en vinterbadekåbe og en vase er tre eksempler på danske produkter, der på det seneste har været centrum i sager om kopiering af mindre virksomheders unikke designs. Men problemet er omfattende, og hver 4. mindre virksomhed i EU, der har rettigheder, har oplevet at blive kopieret. I Danmark er det 38 pct. af virksomhederne med rettigheder, der har oplevet kopiering. Men da tallet er usikkert, vil et konservativt bud være, at det mindst er hver 4. danske virksomhed med rettigheder, der oplever problemet.

Det klassiske eksempel på kopiering – formelt kaldet krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder – er at en lille, innovativ virksomhed oplever, at en stor virksomhed masseproducerer en kopi af produktet i Fjernøsten, og sælger det billigt herhjemme.

".. Analysen viser også, at mindre danske virksomheder halter efter vores nabolande, når det gælder om at sende nye innovative produkter på markedet."

Mia Amalie Holstein, vicedirektør i SMVdanmark fortæller:

“Det er en slags David mod Goliat, hvor de store krænker de små. Det er jo voldsomt uretfærdigt, og en lille virksomhed, som har lavet fx en kop med et særligt kunstnerisk udtryk eller har en anden form for eneret, har sindssygt svært ved at komme efter de store.”

Ifølge analysen har virksomheder med eneret på ét eller flere produkter i gennemsnit en omsætning, der er 68 pct. større end virksomheder uden rettigheder.

Mia Amalie Holstein peger derfor på, at det ikke kun er et problem for den enkelte virksomhed:

”Det er også et problem for Danmark, hvis virksomhedernes idéer nemt kan stjæles, for så holder vi op med at opfinde ting. Og en ny ide eller et nyt design har stor betydning for danske virksomheders bidrag til vækst og velstand. Analysen viser også, at mindre danske virksomheder halter efter vores nabolande, når det gælder om at sende nye innovative produkter på markedet. Det må vi rette op på.”

Løsningen er ifølge SMVdanmark, at erstatningerne skal være højere end i dag, hvis man bliver dømt for at krænke en ophavsret, og det skal være muligt for små virksomheder at søge om fri proces ved domstolene.

Få hele analysen her.


Tilmeld gratis

Continued….

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her.
En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration.