🇪🇺 For our global audience, here’s the English version of this interview. Click here.

Københavnske SAYSKY har for alvor brudt igennem internationalt og er i dag repræsenteret i over 90 butikker i Japan samt endnu større tilstedeværelse i Tyskland og UK.

Brandet lancerer nu for anden gang et globalt samarbejde med PUMA – en sjælden bedrift for et dansk brand.
Kollektionen er går globalt i dag kl. 11.00. Du kan se mere her.

Vi tog en snak med Lars C. Pedersen, founding CEO hos SAYSKY, om hvordan kollektionen blev modtaget under maraton-weekenden i Chicago, og hvad samarbejdet betyder for brandets internationale ambitioner.

“Det er et stærkt kvalitetsstempel. At et brand som Puma, som er i den størrelse, anerkender, at vi har noget, som de godt kan bruge, er da tilfredsstillende.


SAYSKY

Lars C. Pedersen, founding CEO hos SAYSKY


"Vores community har kvitteret med ‘fire’-emojis i stimer"

Lars, Hvordan var Chicago under maraton-weekenden?

“Vild. 54.000 løbere, familier, brands overalt – og en by der koger af løbekultur. Vi kickstartede marketing build-up-kampagnen til Puma x SAYSKY – Drop 2 med et social run, hvor 150 løbere dukkede op.

Vi startede og sluttede det på den legendariske Chicago Burger Diner Billy Goat for at skabe den energi, vi selv elsker – autentisk og i øjenhøjde, stemning krydret med snak, grin og high-fives. Jeg løb selv med i det ikoniske maraton og tog en PB i tiden 2:44 – så for mig var weekenden kæmpe godkendt og noget, jeg ikke vil glemme.”

I har netop lanceret endnu et collab med PUMA. Hvilke reaktioner har I fået?

“Overvældende. Vores community har kvitteret med ‘fire’-emojis i stimer og rigtig mange “endelig!” på Instagram. Der var en del atleter og personligheder, som løb i kollektionen på maratonet, og at se folk løbe i vores race-sæt i Chicagos gader var og vil altid være vildt.

Jeg vil aldrig helt komme mig over, at folk vælger tøj, som vi har kreeret, når de skal performe deres alleraller bedste. Tænk at vi har den troværdighed – det vil altid være specielt – men SAYSKY er fandeme også det bedste af det bedste.”

PUMA SAYSKY

"Vi kan tydeligt mærke det"

Hvad betyder det for SAYSKY at lande et globalt samarbejde igen?

“Det er et stærkt kvalitetsstempel. At et brand som Puma, som er i den størrelse, anerkender, at vi har noget, som de godt kan bruge, er da tilfredsstillende.

Vi fik bekræftet, at det første samarbejde leverede – og feedback’en på, at der nu kommer en 2. udgave, bekræfter, at kombinationen af Pumas rækkevidde og SAYSKYs DNA virker.”

Kan I mærke, at samarbejdet åbner flere internationale døre?

“Vi mærker helt klart den ekstra marketingmuskel: flere internationale døre åbner, flere atleter får øje på os, og vi får mere plads på hylderne globalt – uden at gå på kompromis med vores egen stemme.

2025 bliver endnu et stærkt år for SAYSKY – vi er ikke kommet sovende til det, og det er fedt at opleve, hvordan mit team leverer høj kvalitet.”

SAYSKY PUMA

Pumas globale power og vores skandinaviske renhed, attitude og kærlighed til løb.

Hvad består kollektionen af?

“Faktisk består hele kollektionen af 29 styles! Styles, som er bygget fra bunden. Tre skomodeller til herrer og tre til damer. Tøjet spænder fra race-silhuetter til træningssilhuetter over til ‘off-court’ styles. Vi har sammen lavet et virkelig iøjnefaldende all-over print, som mixer blade, origami og camo sammen på smuk vis. Vi har håndtegnede grafiske elementer i form af PUMAs kat og den magiske stjerne – den del forankrer og tager vores udtryk med min håndskrift et skridt videre på en SAYSKY-autentisk måde. Det bliver jo ret personligt, når noget kommer så direkte fra min hånd, så det er dejligt, at folk tager så godt imod det.”

Har du et favorit-item?

“To, faktisk. En lang coach/travel parka, som er så atypisk at se fra et løbebrand – men for os lever løbekulturen også før og efter træning. Løb stopper ikke, hvor tracket ender. Den er 24-7-365 og en del af mange identitet.

Faktisk er temaet for denne kollektion netop ‘more than a race’ – SAYSKY er mere end ‘bare løb’ og derfor er jeg specielt glad for, at vi fik lov til at få denne ikoniske jakke.
Race-modellen Fast-R 3 er den anden favorit. Den har fået det bærende all-over print, og sammenholdt med at det pt. bliver regnet af entusiaster som verdens hurtigste løbesko, gør det, at det må være en favorit. Den sko skal i glas og ramme.”

Hvorfor giver PUMA x SAYSKY mening – igen?

“Fordi vi hver især bringer noget ægte: Pumas globale power og vores skandinaviske renhed, attitude og kærlighed til løb. Sammen bygger vi produkter, som skubber til grænserne. Produkter der kan løbes hurtigt i, som er fede at træne i, og som kan leves i. Performance og stil bliver bundet sammen på en unik måde og sendt ud over hele verden.”


Stort interview

Organisk vækst har bragt SAYSKY fra København til hele verden.

Læs vores store interview med Lars C. Pedersen, founding CEO om hans rejse og ambitioner med SAYSKY.

Læs med her.


WEEKLY BRIEF

Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.

Allerede 55.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!

Privacy Preference Center