Du har et ansvar for at få styr på de mest basale ting i dit liv. Som det oplyste menneske du er, vil intet af det her overraske dig. Men vi tør godt love, at det vil sætte tankerne i gang.


Det er ikke mængden af tid, vi har, der gør os produktive og tilfredse

I de fleste danske virksomheder bliver effektivitet og produktivitet stadig målt i timer og minutter. Du har helt sikkert mødt (eller kender til) at du altid er lidt bagud, og følelsen af at der ikke er tid nok i døgnet. Men er fokus rettet det rigtige sted hen?

I stedet for at forsøge at presse mere ind i kalenderen, skal vi måske begynde at se på, hvordan vi bruger vores energi – og hvordan vi genopbygger den. Starten på et nyt år er oplagt til nye vaner. I 2007 skrev Tony Schwartz og Catherine McCarthy deres legendariske artikel “Manage Your Energy, Not Your Time” i Harvard Business Review. Pointerne holder.

De argumenterer for, at vi i stedet for at forsøge at kontrollere vores tid bør lære at styre vores energi. Det er ikke mængden af tid, vi har, der gør os produktive og tilfredse – det er, hvordan vi bruger vores energi. Det lyder nemt, men hvor mange efterlever det? Måske er det tid til at gentænke, hvordan du arbejder – og hvordan du hviler. I Danmark taler vi ofte om “frihed under ansvar” og work-life balance. Men realiteten er, at mange danskere stadig kæmper med stress og følelsen af konstant at være bagud. At styre sin energi handler ikke kun om at være mere effektiv – det handler om at trives. Om at have overskud til at være nærværende på arbejdet, derhjemme og i livet generelt. Medarbejdere, der har energi og overskud, præsterer bedre, tænker klarere og har mere glæde i hverdagen.

Energi

De 4 energikilder

For at forstå, hvordan vi kan styre vores energi, introducerer Schwartz og McCarthy fire energidimensioner, som vi skal balancere:

  1. Fysisk energi:
    Din krop er din vigtigste ressource. Søvn, sund kost, regelmæssig motion og små pauser i løbet af dagen er afgørende for at holde energiniveauet højt. Alligevel springer mange frokosten over eller arbejder videre, selv når kroppen skriger på en pause.
  2. Emotionel energi:
    Vores følelser påvirker vores performance mere, end vi ofte erkender. Positiv energi, som skabes gennem gode relationer, taknemmelighed og glæde, giver os overskud. Omvendt drænes vi hurtigt af konflikter, stress og negative tanker.
  3. Mental energi:
    Evnen til at fokusere og holde distraktioner væk er nøglen til effektivitet. Hvis vi konstant multitasker eller forstyrres af notifikationer, spilder vi enormt meget energi. Her handler det om at prioritere og være til stede i nuet.
  4. Spirituel energi:
    Mange mennesker finder energi i mening og formål. Det kan være i arbejdet, gennem personlige mål eller ved at bidrage til noget større end sig selv. Hvis vi arbejder med noget, der ikke føles meningsfuldt, er det svært at finde energien til at yde vores bedste.

Hvad kan vi gøre i praksis?

Hvordan omsætter vi denne viden til vores hverdag? Her er nogle simple råd, der kan gøre en stor forskel. De mere komplekse må du selv finde frem til. Her handler det om at få styr på dit fundament.

  • Planlæg pauser: I stedet for at arbejde uafbrudt, så sæt tid af til små pauser i løbet af dagen. Gå en tur, stræk ud, eller tag en kop kaffe væk fra skærmen.
  • Fokusér på én ting ad gangen: Luk notifikationer, og giv dig selv tid til at arbejde fokuseret. Prøv fx Pomodoro-teknikken (25 minutters arbejde, 5 minutters pause).
  • Find din mening: Spørg dig selv, hvorfor dit arbejde betyder noget for dig. Hvis du mangler svar, kan det være tid til at justere kursen.

Kilde – og læs mere omkring “Manage Your Energy, Not Your Time“. Læs med her.


Har du læst? "Det handler om at sætte sejl i livet"

Læs / genlæs vores store interview med William Kvist.

I 2019 stoppede han sin fodboldkarriere, men både sulten og nysgerrigheden er intakt. I dag arbejder han på en efterskole og engagerer sig aktivt i samfundsdebatter, særligt omkring et sundt digitalt liv og børns trivsel.Vi mødtes med William Kvist på Værnedamsvej i København til et noget atypisk interview om hans nye liv som samfundsdebattør, hans passion for unge menneskers udvikling og de udfordringer, vi står overfor i den digitale tidsalder.

William Kvist: Vi er alle på et stort hav i livet – og skal lære at sætte sejl

Læs med her.

William Kvist

Get smarter, faster!

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.