🇪🇺 For our global audience, here’s the English version of this interview. Click here.


Der var stor opmærksomhed, da Planet Nusa og FC København indgik deres samarbejde om byens nye kvindehold. Nu, et halvt år senere, har vi taget temperaturen på partnerskabet – både med et blik på fortiden og fremtiden. Hvad har samarbejdet betydet for Planet Nusa, og hvordan har det bidraget til udviklingen af FCK’s kvindefodbold? Vi ser også på, hvordan kvindefodbolden generelt har udviklet sig i Danmark.

Vi tog en snak med de to co-founders fra Planet Nusa, Kristine Esmer og Mille Skat.

Det lykkes os at nå bredt ud, også til nye målgrupper, og det betyder, at flere piger og kvinder besøger F.C. Københavns Fanshop

Planet Nusa founders

Mille Skat & Kristine Esmer

Vi ønsker at gøre kvindefodbolden endnu mere tilgængelig, inspirerende og forbundet til det, der også sker uden for banen

I er nu et halvt år inde i partnerskabet med FC København – hvad har været de største højdepunkter indtil videre?

Kristine Esmer, co-founder Planet Nusa:

“Det har været fantastisk at se, hvordan fællesskabet omkring FCK’s kvindehold vokser. En af de største milepæle var uden tvivl, da vi for første gang så vores logo på trøjerne – et stærkt symbol på det partnerskab, vi har skabt. Derudover har vores community-aktiviteter, som RUNS, deltagelse ved hjemmebanekampe og et kommende TALKS på vej, givet os en unik mulighed for at bringe vores fællesskab ind i en ny arena og skabe endnu flere forbindelser mellem fans, spillere og vores community.”

Hvad har overrasket dig mest?

Kristine Esmer, co-founder Planet Nusa:

“Den enorme opbakning! Vi vidste, at kvindefodbolden havde momentum, men at opleve den dedikation og energi, der er omkring holdet, har været noget helt særligt. Fra de udsolgte styles til den stemning, der er til kampene, har det været overvældende at se, hvor meget engagement der er blandt både fans og vores community.”

Planet Nusa er en nøglespiller i opbygningen af FCK’s kvindefodbold. Hvor har I sat jeres aftryk mest?

Kristine:
“Vi har bragt vores tilgang til fællesskab ind i FCK’s univers – både gennem vores fysiske tilstedeværelse og de events, vi har skabt, samt vores fælles tøjkollektioner. Fra vores Nusa RUNS x FCK-event til den måde, vi ønsker at være med til at  aktivere fællesskabet på kampdage.  Vi ønsker at gøre kvindefodbolden endnu mere tilgængelig, inspirerende og forbundet til det, der også sker uden for banen.”

Podcasten skal give mulighed for at få et autentisk blik i, hvordan det har været at starte et hold op, fra flere vinkler

Hvordan har partnerskabet med FCK omvendt styrket Planet Nusas community?
Mille:
“At være en del af FCK’s kvindefodbold har givet os en ny platform til at samle vores community – både på tribunerne og gennem vores events. Vi kan mærke, hvordan vores community  engagerer sig i holdet og i sporten på en ny måde, og det har skabt en stærkere følelse af samhørighed. Samtidig har det også åbnet døren for nye ansigter i vores fællesskab, som vi ellers ikke ville have mødt.”

I har lanceret 2 drops (red. kollektioner) sammen med FCK – hvordan har modtagelsen været?

Mille Skat:

”Modtagelsen har været fantastisk. Med lange køer underfor F.C. Københavns fanshop og flere styles, der er blevet udsolgt øjeblikkeligt. Det lykkes os at nå bredt ud, også til nye målgrupper, og det betyder, at flere piger og kvinder besøger F.C. Københavns fanshop. Og det er lige netop vores fælles ønske – at flere føler sig hjemme i fodboldens verden. Der skal være noget for alle, og vi kan se, at vores styles er med til åbne fodbolden op for dem, der ikke har følt sig direkte inkluderet.”

Planet Nusa

Nu har I også lanceret en podcast, som skal gå tættere på FCK’s kvindehold på 4 afsnit – hvad håber I, at lytterne får med fra de fire afsnit?

Kristine:
“Vi ønsker at give folk et endnu tættere indblik i holdet, kulturen, personlighederne og samarbejdet bag FCK’s kvindefodbold. Podcasten er en mulighed for at komme bag facaden, høre spillerne fortælle deres historier og få en fornemmelse af, hvad der driver dem – både på og uden for banen. Det skal give mulighed for at få et autentisk blik i, hvordan det har været at starte et hold op, fra flere vinkler. Vi håber, at den kan være med til at skabe endnu mere engagement og give lytterne en større forståelse for, hvorfor kvindefodbolden fortjener den plads, den er ved at få.”

Hvad er de næste skridt for Planet Nusa i partnerskabet med FCK?

Mille:
“Vi har stadig meget, vi gerne vil udforske og udvikle i samarbejdet. Vi ser frem til at fortsætte med at styrke vores community-aktiviteter og finde nye måder at bringe fællesskabet endnu tættere på holdet. Derudover arbejder vi selvfølgelig på kommende kollektioner, der vil bygge videre på de værdier, vi har skabt sammen med FCK. Og så glæder vi os rigtig meget til en Nusa Talks med nogle af kvinderne”

Hvordan ser I på kvindefodboldens udvikling i Danmark generelt?

Mille:
“Vi ser en bevægelse, der kun går én vej – fremad! Der er en stigende interesse, flere tilskuere på stadion og en større anerkendelse af kvindefodbolden, end vi har set før. Men vi er ikke i mål endnu. Det kræver vedvarende opmærksomhed og støtte.  at sikre, at kvindefodbolden får den plads, den fortjener. Vi er stolte af at være en del af den udvikling og håber at kunne bidrage til at skubbe den endnu længere frem.”


Get smarter, faster!

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.