🇪🇺 For our global audience, here’s the English version of this interview. Click here.

I dag kan vi fortælle, at det københavnske beautybrand NUORI får et nyt ledelsessetup og ny investering. Ind træder det danske venture studio Twelve50Five (som vi tidligere har fortalt om her) samt GANNI-founder Nicolaj Reffstrup.

Helt konkret bliver det Twelve50Five-founder Malte Kamp Videbæk, der tiltræder som virksomhedens CEO. Begge founders af NUORI, Jasmi og Peter Bonnén, fortsætter som mindretalsaktionærer og indtræder, ifølge Malte, i rådgivende roller. Det sker for at sikre både en smidig overgang i det nye setup og fastholdelsen af NUORI’s oprindelige værdier.

Nicolaj Reffstrup bliver ikke en del af den daglige drift, men vil, udover at være medejer, bidrage med strategisk indsigt, særligt med et globalt perspektiv. Noget man roligt kan konstatere, at han har erfaring med, efter at have været med til at opbygge GANNI til et af Skandinaviens mest indflydelsesrige og samtidig bedst sælgende fashionbrands.


"... brandet har en stærk identitet, en unik autenticitet"

NUORI

Malte Kamp Videbæk (tv.) & Nicolaj Reffstrup (th.)


"NUORI har en sjælden og stærk position i det globale beautymarked"

Selv siger Nicolaj Reffstrup:

“Jeg har beundret NUORI i mange år. Brandet har en stærk identitet, en unik autenticitet og et reelt engagement i kvalitet og innovation. Jeg glæder mig til at støtte Malte, Twelve50Five og teamet, når de former NUORI’s næste udvikling.”

Føromtalte Twelve50Five ejer i forvejen en række brands, herunder loaferbrandet VINNY’s. Derudover er de medspillere i Mathias Zanka og Nanna Jattas børnebrand Bobbens Dept., et brand, vi tidligere har talt med Zanka om her.

Om NUORI-handlen siger Malte Kamp Videbæk:

“NUORI har en sjælden og stærk position i det globale beautymarked: videnskabsbaseret, naturligt formuleret og forankret i en tydelig nordisk designæstetik. Denne aftale lægger fundamentet for markant vækst. Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med teamet om at skalere brandet globalt, samtidig med at vi forbliver tro mod vores kerneværdier.”

Sidst, men ikke mindst siger Jasmi Bonnén, founder af NUORI, i en skriftlig kommentar til os:

“Dette markerer et spændende nyt kapitel for NUORI. I denne nye konstellation vil NUORI være bedre positioneret end nogensinde til at realisere brandets globale potentiale. Jeg er stolt af det, vi har bygget indtil nu, og ser frem til at se NUORI nå nye højder under ledelse af Malte, Nicolaj og de samlede NUORI- og Twelve50Five-teams.”

Jasmi Bonnen

Jasmi Bonnén


Flere artikler som denne?

Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.

Allerede 55.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!

Privacy Preference Center