Bornholmer Slagteren i Aakirkeby har landet den største aftale i virksomhedens levetid. Den bornholmske producent skal årligt levere tre millioner bakker leverpostej til dagligvarekoncernen Salling Group.

Sådan lyder det fra Bornholm. Bornholmer Slagteren fra Aakirkeby på Bornholm “kommer fra den ene dag til den anden”, til at fordoble sin produktion.

Virksomheden har landet en aftale med Salling Group, og de bornholmske leverpostejer vil fremover være at finde i Netto, Bilka og Føtex.
Det er en kæmpe milepæl i vores bestræbelser på at udvikle Bornholmer Slagteren. At vi er lykkedes med det her, er vi meget, meget stolte og glade over“, siger Richard Ditlev Jørgensen, direktør for Bornholmer Slagteren.

Varesortimentet bliver Bornholmer Slagterens grovhakkede leverpostej på henholdvis 200 gram og 450 gram og virksomhedens baconleverpostej på 300 gram.

Begge typer af leverpostej laves på bornholmske råvarer – undtagen krydderierne. Hvedemelet kommer fra Bornholms Valsemølle og kødet fra Danish Crown i Rønne.

Bornholmerslagterens særlige ekspertise indenfor slagterfaget kan føres tilbage til 1864, hvor slagter Ditlev Jørgensen startede sin egen slagterforretning, som handlede med kreaturer og ikke mindst solgte eftertragtet kød og pålægsvarer. Læs hele historien her. 

TV2 Bornholm fortæller videre:
Bornholmer Slagteren skal levere tre millioner bakker leverpostej om året til Salling Group. En stor opgave for den bornholmske producent, der en lille spiller på det danske marked for leverpostej, der domineres af Tulip og Stryhns.

 – Det forpligter også, og det er et stort projekt for os. Det er det virkelig, siger direktør Richard Ditlev Jørgensen.

Orden kommer til at kunne mærkes i regnskabsbøgerne, da den vil fordoble virksomhedens omsætning. Richard Ditlev Jørgensen landede aftalen i november måned og har haft rygende travlt lige siden med at op-skalere produktionen.

Opgaven har krævet indkøb af nye maskiner og ansættelsen af fire nye medarbejdere.

 – Alle vågne timer har været brugt heroppe, siger Richard Ditlev Jørgensen.

Han mangler stadig at finpudse de sidste detaljer på produktionslinjerne, men om to uger går det løs.

Fra og med lørdag den 17. april er Bornholmer Slagterens produkter at finde i Nettos kølediske.”

Richard Ditlev Jørgensen

GUIDE TIL BORNHOLM

Dontt.dk har lavet vores helt egen bornholmerguide til dig. Den kan du finde her. ( Hvor skal du? Hvad skal du opleve? Hvad skal du spise? )

Du kan blandt andet møde 7 dygtige iværksættere. Det finder du her.