Netcompany har i 2022 været C25-indeksets hårdest prøvede aktie. I perioden har selskabet mistet mere end 20 mia. kr. Det svarer til ca. 60% af den samlede værdi.

Ifølge flere analytikere er forklaringen et surt rentemiljø, som er gået hårdt ud over Netcompanys virksomhedskategori, som er indenfor vækst og tech.

Men det ser ud til at vende for Netcompany nu. I 3. kvartal er der igen lutter pæne vækstrater. Omsætningen for juli, august og september lander på 1348,1 mio. kr. sammenlignet med 1178 mio. kr. i samme periode sidste år.

".. et stærkt fundament for at føje nye medarbejdere til Netcompany-familien. Pt. består vores koncern af mere end 7000 ansatte."

André Rogaczewski, Co-founder og CEO udtaler i forbindelse med regnskabet:

“På trods af uro i både geopolitiske anliggender og makromiljøer generelt er vi fortsat sikre på vores evne til at øge vores koncernomsætning med mellem 50 pct. og 52 pct. og realisere en ebitda-margin på mere end 20 pct. for koncernen – begge dele i overensstemmelse med vores originale vejledning for 2022.”

Blandt de fine ord, så slår Rogaczewski også ned på vigtigheden af deres mange medarbejdere. Første del af 2022 blev nemlig særligt tynget af nedskrivninger på it-projekter i Norge og Holland og højt sygefravær i særligt Danmark. Men det er ikke længere et tema og i stedet nævner han en meget høj medarbejderomsætning i Netcompany, som et vigtigt parameter. 

“Vores evne til at tiltrække nye medarbejdere forbliver intakt, hvilket kombineret med den observerede lavere medarbejderomsætning giver os et stærkt fundament for fortsat at føje nye medarbejdere til Netcompany-familien. I slutningen af september bestod vores koncern af mere end 7000 ansatte.”

ANDRÉ ROGACZEWSKI

André Rogaczewski


Tilmeld gratis

Continued….

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her.
En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration.